Avis: Dyb frustration i finanssektoren over Moody's magt
De danske banker er dybt afhængige af Moody's kreditvurdering, når de skal hente funding i udlandet, men rundt omkring i den finansielle sektor er respekten for Moody's til at overse.
Det skriver Berlingske Business.
I artiklen er der ingen navngivne bankdirektører, der står frem og kritiserer Moodys, hvis rating de er dybt afhæng af på funding-markederne, mens der er andre kilder, der ikke lægger skjul på, at Moody's for dem ikke altid er helt fremme i skoene.
Bekræfter det man vidste
”Når Moody’s sætter en rating på en bank, afspejler det som regel de forventninger, som hele sektoren har haft til den her bank i forvejen. Moody’s er ofte mere bagudskuende. De bekræfter det, som markedet burde vide i forvejen,” siger Witold Ladewig Bahrke, strateg i PFA Asset Management.
Hans synspunkter finder opbakning hos andre anonyme kilder, hvor bl.a. en analytiker hæfter sig ved, at det var utroligt at se, at Moodys fuldstændig havde fejlfortolket Bankpakke III, hvor Amagerbanken gik ned og indskyderne tabte penge, mens Moodys var helt overbeviste om, at den slags ikke kunne ske i Danmark. Det på trods af, at Bankpakke III netop handler om, at banker kan gå ned, men at man har spændt et sikkerhedsnet ud under nogle af indskydernes midler, ligesom man sikrer, at kunderne kan gå i banken og hæve penge dagen efter, fordi Finansiel Stabilitet overtager banken.
Hos Moody's siger chef for analysen, Janne Thomsen:
”Vi er ikke revisorer. Vi er ikke Finanstilsynet. Vi gennemgår ikke lånesagerne en for en. Vi får oplysninger fra bankerne, og vi gennemgår deres indtjening, strategier, risikoprofil og likviditetsprofil. Derudfra danner vi så vores mening og melder den ud,” understreger Janne Thomsen.
Jyske: Moodys halter lidt efter
Dam efterlyser afklaring om vigtige banker
Relaterede artikler:
Moody's betydning er overdrevet
For abonnenter
Derfor sparker de ikke Moody's ud
For abonnenter
Moody's hejser rødt flag over for JP Morgan
For abonnenter