Der bliver nu lagt hårdt pres på de banker og sparekasser, der er mest afhængige af lån med statsgarantier. For det er det største problem for den danske finanssektor lige nu.

Sådan lyder meldingen fra Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, der nu kræver, at de mest pressede pengeinstitutter indleverer en handlingsplan, så myndigheden kan vurdere, om der bliver taget hårdt nok fat for at løse problemstillingen.

»Det er en af sektorens hovedudfordringer. Derfor har vi bedt og vil bede en række institutter om at indsende handlingsplaner for, hvordan de vil adressere dette. Det gælder i særlig grad de institutter, der har den største udfordring,« siger Ulrik Nødgaard.

Statslån vejer tungt

Morgenavisen JyllandsPosten bringer i dag en liste over hvor stor en del af pengeinstitutternes balance, som er dækket ind af statsgarantier. Heraf fremgår det, at i de mest udsatte banker kommer mellem 30 og 45 pct. af forretningen fra lån med statsgarantier. For dem kræver det omfattende indgreb at komme på plads, inden statsgarantierne udløber senest i første halvår 2013.

»Løsningerne er specifikke fra bank til bank. For nogle af dem handler det om at ruste sig kapitalmæssigt, for andre handler det om at styrke sig ved at gå sammen med andre eller lade sig overtage. En anden løsning er at neddrosle udlånene for på den måde at få balance i tingene,« siger Finanstilsynets direktør.

Regning til skatteyderne

Krakker nogle af de pressede banker med statsgarantier, kan det blive en særdeles høj regning for skatteyderne. Det var f.eks. tilfældet i Amagerbanken, der havde statsgarantier for 13,5 mia. kr., hvoraf de 5,5 mia. kr. står til at være tabt.

Brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutters medlemmer står for 25 pct. af de op mod 200 mia. kr., der er lånt ud. Herfra mener direktør Jan Kondrup også, at problemstillingen er vigtig for bankerne.

»Flere arbejder målrettet på at få tilpasset deres balancer. For ingen forventer, at de individuelle garantier bliver forlænget, og det er sådan set heller ikke vores ønske. For sektoren skal kunne fungere på markedsmæssige vilkår. Og det var da også begyndt at blive bedre med faldende nedskrivninger med den generelle vækst i samfundet. Så sker det med Amagerbanken, som på kort sigt har gjort det sværere at skaffe likviditet på grund af øget usikkerhed og nervøsitet i markedet,« siger Jan Kondrup.

Dam efterlyser afklaring om vigtige banker

Spar Nord: Ingen aktuelle planer om at sælge lån videre