Storbanker indefryser Gaddafis værdier

En norsk bank har indefrosset næsten to milliarder danske kroner, som tilhører den libyske leder Muammar Gaddafi, skriver e24.no.

En norsk bank har indefrosset indskud på til sammen 370 mio. dollar, svarende 1,9 mia. danske kroner, der tilhører den libyske centralbank.

Det oplyser det norske udenrigsministerium til avisen e24.no.

Ministeriet kan ikke fortælle, hvilken bank det drejer sig om.

Følger FN

”Det sker som en opfølgning fra FNs sikkerhedsråd om at indføre sanktioner mod Gaddafis regime,” lyder det fra ministeriets kommunikationsrådgiver Kjetil Elsebutangen.

Den svenske avis Dagens Industri skriver onsdag, at Finansinspektionen, det svenske finanstilsyn, har frosset over 10 mia. svenske kroner, der har tilknytning til Gaddafi.

Kontrol skærpet

Ifølge e24.no har USA taget kontrol over cirka 160 mia. kr., mens det antages, at Gaddafi-familien har værdier i Storbritannien svarende til 170 kr.

Kontrollen med penge tilhørende det libyske regime blev mandag skærpet af EUs udenrigsministre.

Gaddafis danske værdier bør være indefrosset

Relaterede artikler:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også