FinansWatch

Tidligere Hafnia-direktør taber formuen – igen

Forhenværende direktør i Hafnia Per Villum Hansen har brugt de seneste mange år på at bygge sin nye forretning op, men er nu slået tilbage til start.

Den tidligere Hafnia-topchef Per Villum Hansen brugte en årrække efter krakket i den danske forsikringskoncern på at kæmpe sig tilbage igen og skabe sig en ny formue.

Og for nogle år siden tydede alt også på, at den entreprenante dansker havde haft held med blandt andet at opføre vindmølleprojekter rundt omkring i Europa, primært Italien.

En handel med børsnoteredet Greentech betød, at Per Villum nu pludselig igen var god for mange hundrede millioner kr. på papiret.

Store udfordringer

Alt dette har finanskrisen dog sat en brat stopper for, og seneste regnskab fra den tidligere forsikrings-boss’ private selskab Ingvardson Trading viser både underskud og negativ egenkapital efter tab på over 14 mio. kr. de to seneste år.

Den store Greentech-gevinst er udeblevet efter en tvist med vindmøllekoncernen, og både revisorerne og Per Villum selv gør det i regnskabet klart, at hans koncern står over for nogle store udfordringer. Selv er Per Villum Hansen dog optimistisk og i regnskabet skriver han, at han forventer at indtjeningen i indeværende år vil betyde, at selskabet igen kommer får plus på kontoen.

Solgte grund til Parken

Ud over at beskæftige sig med vindmølleparker har Per Villum de senere år gjort sig bemærket ved at være en del af den gruppe farverige erhvervsfolk, der for få år siden solgte en byggegrund i Syditalien til Parken Sport & Entertainment og daværende formand Flemming Østergaard. Også det projekt er imidlertid gået i vasken, hvilket har givet Parken nogle millionstore udgifter ligesom gruppen med Per Villum har været nødt til at levere de Parken-aktier tilbage, de oprindeligt havde fået som betaling for den stejle klippegrund i Calabrien.

Mere fra FinansWatch

"Blot fordi man er chef er det ikke sikkert at man får gode ideer"

Den amerikanske investeringsplatform Public.com, der er stiftet af danske Jannick Malling, er ved at opbygge en stor udviklingsafdeling i Danmark. Nu er selskabet rykket til nye lokaler centralt i København. Det skal gøre det nemmere at rekruttere medarbejdere og skabe de perfekte rammer for arbejdskulturen, så gode ideer kan boble op nedefra.

FA opfordrer til brug af sektoraftaler

Finanssektorens Arbejdsgiverforening opfordrer til brug af de særlige coronaaftaler, så en hverdag med hjemmearbejde og hjemsendte børn kan hænge sammen.

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs