Små virksomheder glemt i bankers charmeoffensiv

Mens bankerne kæmper om de store erhvervskunder er der ingen konkurrence om de små og mellemstore virksomheder, som fortsat har mere end svært ved at skaffe kapital

For de små og mellemstore virksomhederne er det svært at mærke, at bankerne har startet kampen om erhvervskunderne. Det skriver Berlingske.

De små virksomheder er ikke attraktive nok til, at bankerne kæmper om deres gunst.

”De store virksomheder ha haft flere knapper at dreje på, og de har brugt dem så de står stærkere end før krisen. Den mellemstore del af erhvervslivet humper stadig noget mere end de store virksomheder, og kreditrisikoen, og kreditrisikoen i det segment er noget større. Derfor er der ikke samme kamp om kunderne her. Sektoren har fået nogle ordentlige tæv i krisen og har ikke længere samme risikovillighed,” siger Henrik Sjøgreen, adm. direktør i FIH Erhvervsbank til Berlingske.

Bankernes tilbageholdenhed giver store problemer for segmentet, mener Jannick Nytoft, adm. direktør i venturekapital- og kapitalfondsorganisationen DVCA.

”Min klare fornemmelse er, at de små og mellemstore virksomheder fortsat har meget svært ved at skaffe finansiering,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også