Pressede banker raser mod pjece fra Landbobanken
I en pjece fra Ringkjøbing Landbobank, hvor banken fortæller potentielle nye kunder om bankens fordele og stærke position på den danske bankscene, står der også, hvilke banker, der kan kategoriseres som "dårlige banker". Og det får nu flere direktører fra mindre banker til at kritisere Ringkjøbing Landbobank, hvor pjecen kan virke særlig uheldig, fordi Bent Naur samtidig er formand for Lokale Pengeinstitutter. Det skriver Børsen.
Blandt bundskraberne på listen fra Ringkjøbing Landbobank finder man Salling Bank i Skive.
"Her i huset har vi det princip, at vi ikke kommenterer vores bankkollegers tal. Vi nøjes med at beskrive vores egne fortræffeligheder. Sådan har vi det her i huset, derudover har jeg ikke andre kommentarer," siger direktør Peter Vinter Christensen.
Bent Naur siger til Børsen, at han fortryder indholdet af pjecen og næste gang vil bede sine folk om kun at fortælle, hvordan Ringkjøbing Landbobank ligger på diverse lister - og dermed ikke direkte eller indirekte kommentere på andre bankers placering.
Fisker: Der var for mange hundehuse derude
Relaterede artikler:
Naur: Ikke det mest fornuftige Dam har sagt
For abonnenter
Flere danske banker sortlistes
For abonnenter