FinansWatch

Aaen: Bankpakker koster staten 2,6 mia.

Stik imod hvad regeringen og bankerne har sagt, står skatteyderne til en milliardregning efter de to bankpakker. Statsministeren har ellers øremærket overskud fra pakkerne til styrket læsning i skolen.

Danskerne må til pengepungen. Det endelige regnestykke efter statens redning af de danske banker giver nemlig skatteyderne en milliardregning i stedet for et stort overskud, som regeringen ellers hidtil har påstået, at pakkerne ville bringe.

Det skriver Politiken fredag.

Statens tab på de to bankpakker, der blev vedtaget under krisen i 2008 og 2009, løber op i mindst 2,6 milliarder kroner. Det viser beregninger, Enhedslistens Frank Aaen har lavet, og som blåstemples af flere skatterevisorer og bankeksperter.

Bankerne kan trække fra

Skatteyderne var ellers blevet lovet, at staten stod til at tjene omkring 4,5 milliarder kroner på redningsaktionen. Men i regnestykket har man undladt at medtage, at bankerne kan trække en lang række af de udgifter, de har haft i forbindelse med bankpakkerne, fra i skat.

I alt er der tabte skatteindtægter for over 7 milliarder, som regeringen ikke har med i regnestykket.

"Det er helt klart misvisende, at man ikke har inddraget skat i resultatopgørelsen af bankpakkerne," siger Finn Østrup, der er professor i kreditret ved Copenhagen Business School.

Erkender underskud

Regeringen er ikke de eneste, der har skudt galt med tallene. Finansrådet har nemlig også flere gange hævdet, at skatteyderne ville tjene på bankpakkerne. Men underdirektør Søren Gade erkender nu, at det ikke er tilfældet.

"Hvis man tager hensyn til skattesiden, så fremkommer der rigtigt nok et underskud. Min pointe er så, at det tab ville have været der, hvis man ikke havde lavet bankpakkerne," siger Søren Gade til Politiken.

/ritzau/

(RB-Børsen)

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs