Bonusbanken tæt på forlig om skandaleobligationer

Holdingselskabet af 1958 A/S, der tidligere stod bag den nu hedengangne Bonusbank, er tæt på at indgå forlig med flere tabsramte investorer. Det skriver Børsen.

Et længerevarende retsligt efterspil er fulgt i kølvandet af Vestjysk Banks overtagelse af Bonusbanken. Striden drejer sig om de skandaleombruste Scandinotes-obligationer og omhandler selskabet bag Bonusbanken, Holdingselskabet af 1958 A/S.

Indledt forhandlinger

”I forbindelse med de verserende klagesager mod Holdingselskabet af 1958 A/S i likvidation fra en lang række købere af Scandinotes-obligationer er der indledt forhandlinger om en forligsmæssig løsning af uoverensstemmelserne,” skriver advokat Søren Thygesen på vegne af selskabet.

Obligationerne blev i sin tid solgt som værende sikre investeringer. Men sidenhen viste de sig som det stik modsatte og i takt med at en række banker gik ned, så tabte investorerne straks sine indskud.

Dækket tabte indskud

For Bonusbanken har det betydet at cirka 50 af bankens tidligere kunder har forlangt at få dækket tabte indskud for 23 mio. kroner. Det er et beløb som langt overgår egenkapitalen i Holdingselskabet af 1958 A/S. Den er nemlig på knap ni mio. kroner. Men hvis forligsforhandlingerne går godt, så er der håb forude.

”Såfremt forhandlingerne fører til et positivt resultat, vil dette indebære, at selskabets driftsresultat for 2010 vil være negativt i omegnen af 5-7 mio. kroner. Selskabets egenkapital vil herefter være meget beskeden”, fastslås det i en fondsbørsmeddelelse fra stadigt børsnoterede Holdingselskabet af 1958 A/S.

Det ventes at Holdingselskabet af 1958 A/S tager stilling til forligsforslaget, når der holdes generalforsamling den 24. marts.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også