Regnskab: Lille overskud og stor indlånsvækst på Nordfyn
Med en basisindtjeningen på 15,2 millioner kroner og et overskud før skat på 4,1 mio. kr. kan Nordfyns Bank formentlig blåstemple 2010 - specielt i lyset af, at det samtidig er lykkedes banken at sikre sig en massiv vækst på indlånet.
"Ledelsen betegner resultatet som acceptabelt under de givne konditioner. Det noteres med stor tilfredshed, at de vækstfremmende foranstaltninger, der er iværksat i 2010, herunder nyetableret filial i Middelfart, har medført, at såvel indlån som udlån atter er i vækst," skriver banken i en meddelelse.
Mere indlån
Regnskabets negative toner kommer fra nedskrivninger på 16,7 mio. kr. ud af det 1,2 mia. kr. store udlån, og fra udgifter til bankpakkerne, der koster 10,7 mio. kr. Kursreguleringer bidrager dog med 5,6 mio. kr.
Men samtidig er det altså lykkedes at hæve indlånet fra 1,45 mia. til 1,75 mia. kr. i løbet af året - en vækst på 18 pct. Samtidig er udlånet steget, men dog med mere afdæmpede 6 pct.
Før skat lød resultatet i 2009 på et overskud på 7 mio. kr. mod et minus på 12 mio. kr. året før, og nettogevinsten blev dengang på 5 mio. kr. på gevinstkontoen mod minus 8 mio. kr. i 2008.
Tabellen viser udviklingen i Nordfyns Bank henover de seneste fem år. Alle tal er i mio. kroner.
2010 |
2009 |
2008 |
2007 |
2006 |
|
Nettorente- og gebyrindtægter |
104,9 |
105,8 |
104,9 |
100,5 |
89,9 |
Nedskrivninger |
-16,7 |
-21,4 |
-37,2 |
-6,3 |
-3,0 |
Årets resultat |
3,0 |
5,0 |
-7,8 |
21,2 |
26,8 |
Relaterede artikler:
Brørup Sparekasse henter nye chefer
For abonnenter