Alle skal have nyt Visa/Dankort
Alle danske Visa/Dankort udløber senest i 2012.
Udskiftningen kommer til at være lige så stor, som da billedet forsvandt fra det populære plastikkort.
Det skriver avisen.dk.
Beslutning lod vente på sig
Da dankortet med chip blev indført for syv år siden besluttede bankerne, at kortene skulle have en løbetid indtil 2012, og at man inden da ville tage en beslutning om, hvor lang en løbetid et Visa/Dankort skulle have.
Men den beslutning har ladet vente på sig, og først for ganske nyligt blev det besluttet, at kortene skal være gyldige i fire år.
Overgangsperiode
"Den her overgangsperiode med en lidt kortere løbetid, havde vi jo selvfølgelig gerne set var endnu kortere, end den er blevet," siger Søren Winge pressechef i Nets til avisen.dk.
De mange dankort med kortere løbetid giver bankerne - og dermed kunderne - en ekstraregning på mindst 15 millioner kroner, skriver avisen.dk.
"Hvis vi havde haft denne beslutning klar for 2-3 år siden, så ville vi kunne have lavet en glidende overgang," medgiver Søren Winge.
Alle indehavere af et Visa/Dankort vil få et brev efter sommerferien eller i løbet af 2011 med et nyt kort, de skal aktivere.
Relaterede artikler:
Dankort på optur
For abonnenter