Små virksomheder trækker blodrøde spor i bankregnskaber

En hale af tab på små og mellemstore virksomheder venter den danske finanssektor de næste år. Sådan er meldingen fra Danske Banks Peter Straarup, Nordeas Peter Schütze og FIHs Bjarne Graven Larsen.

De små og mellemstore virksomheder er hårdt ramt af den økonomiske nedtur, og det varer længe, inden de for alvor kan trække sig fri af krisen skygge, mener flere af finanssektorens topchefer, der selv mærker konsekvenserne af virksomhederne problemer. Det skriver Berlingske.

"Hovedparten af vores tab relaterer sig til små og mellemstore virksomheder. De har det fortsat meget svært, og vi ser ikke sagerne udvikle sig til det bedre," siger Peter Schütze, adm. direktør i Nordea Danmark, til Berlingske.

Den samme tendens oplever man i Danske Bank.

Står for halvdelen af tabene

"Det er dér, vi har over 50 procent af tabene. De små og mellemstore virksomheder udgør langt, langt den største enkeltkategori," siger Peter Straarup.

FIH Erhvervsbank har lige foretaget ekstra store gruppevise nedskrivninger med netop de små og mellemstore virksomheder som grund.

"Blandt vores erhvervskunder er tendensen, at de store, globale virksomheder er kommet godt gennem krisen. De har skåret til og truffet de rigtige beslutninger hurtigt. Men de små virksomheder er blevet langt hårdere ramt af konjunkturerne," siger direktør Bjarne Graven Larsen.

Flere grunde

Der er flere grunde til problemerne i segmentet, mener topcheferne. Peter Straarup peger på de forskrækkede forbrugere, der holdt op med at bruge penge, som en af årsagerne. Bjarne Graven Larsen peger på, at flere af de ramte virksomheder ikke har eksport og derfor har svært ved at få gang i hjulene igen.

Endelig peger Peter Schütze på, at de mindre virksomheder, kan blive presset af større virksomheder, som de leverer varer og ydelser til.

Del artikel

Relaterede artikler:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også