FinansWatch

Regnskab: Underskud i Himmerland

Sparekassen Himmerland kom ud af 2010 med et underskud på 39 mio. kr. mod et overskud på 21 mio. kr. i 2009. Sparekassen, der ikke betragter resultatet som tilfredsstillende, betaler ikke udbytte.

2010 bød på det første underskud siden 1981 for Sparekassen Himmerland. Sparekassen kom ud med et underskud på 39 mio. kr. mod et positivt resultat på 21 mio. kr. i 2009.

Netto rente- og gebyrindtægter faldt til 454,4 mio. kr. fra 492 mio. i 2009.

Fra overskud til underskud

Resultatet før skat endte med et underskud på 58,6 mio. kr. mod et overskud på 17 mio. kr. året før. Nedskrivningerne er også gået den forkerte vej. Mens sparekassen i 2009 nedskrev for 236,4 mio. kr., landede nedskrivningerne sidste år på 246,6 mio. kr.

Ledelsen er ikke tilfreds med resultatet.

”Resultatet anses ikke for tilfredsstillende, men skal bl.a. ses i lyset af, at sparekassen i 2010 har afholdt udgifter til Bankpakke I og andre sektorløsninger for nødlidende pengeinstitutter på 69 mio. kr., og samtidig har flere af sparekassens kunder haft det svært under den økonomiske krise,” skriver sparekassedirektør Svend Jørgensen.

19 mio. til Amager

Sparekassen forventer at tabe 19 mio. kr. på Amagerbankens krak.

For 2011 venter Sparekassen Himmerland en primær indtjening før nedskrivninger, kursreguleringer og skat på et niveau i størrelsesordenen 140-190 mio. kr. Tab og nedskrivninger ventes at blive på et lavere niveau i 2011 end i de sidste år.

Tabellen viser udviklingen i Sparekassen Himmerland henover de seneste fem år. Alle tal er i mio. kroner.

2010

2009

2008

2007

2006

Rente- og gebyrindtægter

454,4

492,0

433,8

399,9

306,4

Nedskrivninger

246,6

236,4

152,5

+26,3

+41,4

Resultat før skat

-58,6

17,0

39,2

245,0

255,3

Mere fra FinansWatch

"Køb nu, betal senere"-virksomhed tilbyder rentefri kreditter på 30.000 kr. uden detaljerede kredittjek

DE GRATIS KREDITTER: For at få en kredit uden renter på 30.000 kr. hos Anyday skal man ikke vise lønsedler eller give adgang til bankkonto. Et kredittjek mod debitorregistre og en reservation på en tiendedel af beløbet er nok. Anyday mener, at virksomhedens måde at kreditvurdere kunder på er sikker, og at det ikke lokker kunder i uføre. Dog tager virksomheden open banking-teknologi i brug i det nye år for at blive bedre.

Afdragsfri lån i hopla - men de går til de gale

Man skal kun tage et afdragsfrit lån, hvis man ikke har brug for det, har opfordringen fra nationalbankdirektør Lars Rohde været. Men centralbankens egne tal og en kontrafaktisk beregning peger på, at det ikke er tilfældet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs