Regnskab: Sparekassen Vendsyssel i fremgang

Sparekassen Vendsyssel kom ud af 2010 med et stærkt resultat og 2011 bliver bedre, lover ledelsen.
AF RB-Børsen

Sparekassen Vendsyssel, der ikke er børsnoteret, kom ud af 2010 med et resultatfør skat på 100 mio. kr. - godt 12 mio. kr. bedre end budgetteret og næsten 70 mio. kr. bedre end i 2009. Resultatet betegnes som meget tilfredsstillende af sparekassen.

Resultatet af den primære drift udgør 238 mio. kr., og indfrier dermed forventningerne som udmeldt i halvårsrapporten 2010, men var dog "kun" 3 mio. kr. bedre end i 2009. Resultatet af den primære drift i 2011 ventes at ligge i niveauet 230 - 250 mio. kr.

Nedskrivningerne på udlån og tilgodehavender excl. Bankpakke I er reduceret med knap 35 pct. fra 159 mio. kr. i 2009 til 104 mio. kr. i 2010.

"Sparekassen har i årets løb oplevet en pæn netto tilgang af 2.107 nye kunder, hvormed det samlede kundeantal når op på 55.088. I 2010 har sparekassen fået netto 626 nye garanter og har nu i alt 24.052 garanter," oplyser sparekassen.

Nedenstående tabel viser udviklingen i sparekassen fra 2009 til 2010. Alle tal er i mio. kroner.

2010

2009

Rente- og gebyrindtægter

471

459

Nedskrivninger

104

160

Resultat før skat

100

31

(RB-Børsen)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også