FinansWatch

Finansiel Stabilitet beder om betænkningstid i Roskilde Bank-sag

Finansiel Stabilitets advokat har bedt Højesteret om tre måneders tænkepause til at indlevere processkrift i Roskilde Bank-sagen. Sagsøgtes advokater kritiserer ønsket.

Finansiel Stabilitet har brug for mere tid til at udfærdige sit processkrift i sagen om Roskilde Banks krak, der tidligere på ugen blev anket til Højesteret efter Østre Landsrets dom i sagen i november. Det skriver Berlingske Business.

Lotte Eskesen, som er advokat hos Gorrissen Federspiel og er en af de to advokater, der fører sagen for Finansiel Stabiliet, har således bedt om udsættelse i tre måneder til at forfatte processkriftet. Det beskriver, præcis hvilke dele af sagen anken handler om.

Advokaten er ny på sagen og afløser en kollega hos Gorrissen Federspiel, og det er en del af baggrunden for ønsket om en udsættelse. Flere advokater for de sagsøgte i sagen er utilfredse med ønsket fra Finansiel Stabilitets advokat.

"Det er "tyndbenet", at Finansiel Stabilitet ikke allerede i ankestævningen har løftet sløret for, hvad de vil besvære Højesteret med," skriver Arvid Andersen, der repræsenterer tidligere adm. direktør i Roskilde Bank Niels Valentin Hansen, i en mail til Berlingske.

Hos Finansiel Stabilitet peger vicedirektør Marianne Simonsen over for Berlingske på, at det ikke er selve Højesteretssagen, der udsættes, men at det udelukkende drejer sig om fristen for processkriftet.

Alle tiltalte blev frifundet af Østre Landsret, der afsagde sin dom 7. november.

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere