FinansWatch

Banker skal polstres bedre

Landets banker skal polstres mere end hidtil. Det er konsekvensen af et ændret regelsæt fra Finanstilsynet. En sparekasse har oplevet, at lovkravet til pengetanken blev øget med knap 50 pct.

En række af landets banker og sparekasser står over for at skulle holde langt flere millioner i pengetanken for at modstå fremtidens risiko ved f. eks. rentestigninger.

Det er konsekvensen af et ændret regelsæt fra Finanstilsynet, som netop er offentliggjort.

Her adresseres bl. a. konsekvensen for pengeinstitutternes kunder inden for ejendomsbranchen og landbruget i tilfælde af rentestigninger.

Der er også krav om at sætte penge til side til at dække af for fald i ejendomspriser, ligesom der indføres krav om stresstest på uudnyttede kassekreditter.

Den konkrete effekt for det enkelte pengeinstitut afhænger i høj grad af kundesammensætning, geografiog hvor strengt pengeinstituttet hidtil har været behandlet af Finanstilsynet.

Hverken brancheorganisationer eller Finanstilsynet har turdet byde ind med, hvor stor en effekt det nye regelsæt vil få på bankerne.

Men et af de første pengeinstitutter, den ellers ret sunde Dronninglund Sparekasse, der før årsskiftet blev gennemgået af Finanstilsynet, har oplevet dramatisk stigende krav til pengetankens størrelse som følge af de nye regler.

Solvensbehov 50 pct. op

Det lovmæssige krav til bankens pengetank (solvensbehov) er øget med knap 50 pct. i forhold til bankens egne beregninger, som er baseret på en godkendt beregningsmodel fra Lokale Pengeinstitutter.

Heraf var det især rentefølsomheden hos kunder, som gjorde, at solvensbehovet blev øget. Men også en høj koncentration af erhvervskunder havde stor effekt.

Samtidig blev sparekassen tvunget til at nedskrive yderligere 40 mio. kr., hvad der kommer til at æde hele sparekassens hæderlige resultat for 2010.

Direktør Birger Haaning fra Dronninglund Sparekasse er ikke i tvivl om, at den hårde behandling skyldes det ændrede regelsæt fra Finanstilsynets side.

Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, har kritiseret, at der med regelsættet er tale om, at pengeinstitutterne skal holde mere kapital. Kontorchef Poul Kjær fra Finansrådet oplyser, at effekten for det enkelte pengeinstitut kommer an på, hvor hårdt man allerede har været igennem sine engagementer.

Så derfor vil også solide pengeinstitutter formentligt blive ramt, mens de pengeinstitutter, der allerede er blevet grundigt undersøgt af Finanstilsynet, måske kan slippe lidt billigere:

"Der kan ligge nogen pengeinstitutter, der bliver ramt på den måde, så det er vigtigt, at man er opmærksom på det".

I Finanstilsynet vil vicekontorchef Morten Harpøth Johansen ikke afvise, at regelsættet vil få betydning for nogle banker:

»Det er ikke nye regler. Vores vejledning er blot blevet præciseret på nogle områder".

Vejledningen afspejler Finanstilsynets praksis. Og så er det klart, at hvis institutterne ikke følger vores praksis, så kan man ikke afvise effekter for nogle banker.

Mere fra FinansWatch

Danskerne satte pensionsrekord i coronaår

Den danske pensionsformue steg med 4 pct. i 2020 i forhold til 2019. I alt har danskernes lagt mere end 123 mia. kr. oveni pensionsformuen sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs