FinansWatch

Mindre pengeinstitutter på trapperne med mobilløsning

Kundernes vej ind i banken bliver fremover via mobiltelefonen. Mulighederne med de nye smartphones er en megatrend for bankerne.

Smarte telefoner vil revolutionere bankverdenen

Fremover bliver mobiltelefonen den primære vej ind i banken.

Det bliver en såkaldt megatrend, at forbrugerne kan klare størstedelen af deres bankforretning via mobiltelefonen. Det skriver Børsen.

”Det er en megatrend, så det bliver helt sikkert standard i bankerne, ligesom netbank er det i dag, og efterhånden som mobiltelefonien udvikler sig, bliver det den foretrukne måde at gå i banken på,« siger Mikkel Freltoft Krogsholm. Han er konsulent i udviklingsprojektet Copenhagen Finance IT Region (CFIR), hvor han leder forskningsprojektet »Fremtidens Penge«.

Danske Bank og Nordea har begge lanceret netbank-løsninger til de såkaldte smartphones. Ud over til Iphone har storbankerne udviklet løsninger til det åbne mobiltelefon-styresystem Android, som en række andre mobil-producenter bruger.

En række mindre pengeinstitutter er nu også på vej med lignende tiltag, der gør computeren mere eller mindre overflødig. De mindre pengeinstitutter har slået sig sammen i forskellige IT-samarbejder, blandt andet Bankernes EDB Central (BEC) med cirka 40 tilsluttede virksomheder, heriblandt Arbejdernes Landsbank, Amagerbanken og Vestjysk Bank.

BEC arbejder i øjeblikket hårdt på at blive klar med en lokalbank-version af Danske Banks og Nordeas netbank-løsninger.

»Vi er i gang med at køre et pilotprojekt på udvalgte kunder på den første version, og det vil så blive frigivet til alle kunder i februar,« siger områdechef i BEC Henrik Jensen.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs