"Kongen" igen kåret som bedste aktiestrateg i Danmark

De store institutionelle investorer peger igen i år på Danske Equities´ Morten Kongshaug som den bedste aktiestrateg, mens SEB Enskildas Thomas Thygesen indtager andenpladsen.

Årets Prospera-undersøgelser ér landet i indbakken hos børsmæglerne i hele Norden og også rundt omkring på kontorerne og i handelsrummene i København kigges der på vurderingerne fra de institutionelle investorer.

Rangeringen fra Prospera er en sammenvejning af 47 kunders vurdering. Undersøgelsen er i år delt op i kundernes vurdering af analytical competence, company presentations, sales og salestraders. Under afsnittet omkring kvaliteten af analysearbejdet vurderer investorerne bankernes aktiestrategiske research og her kan Morten Kongshaug fra Danske Markets igen i år glæde sig over, at Danske Markets indtager førstepladsen på listen. Morten Kongshaug kaldes i sin egen afdeling for "kongen", man kan i hvert falde opleve, når man ringer udefra og beder om at blive stillet om til Morten Mongshaug, at medarbejderne i den anden ende af røret siger, at "kongen" sidder i møde.

De mindre institutionelle investorer placerer Danske Markets på andenpladsen, her indtager SEB Enskilda med Thomas Thygesen førstepladsen som bedste aktiestrateg.

Efter de to herrer i toppen af listen over de største investorers favorit-strateg kommer følgende personer ind på listen. Lars Møller Pedersen fra ABG Sundal Collier er nummer tre på listen, fjerdepladsen går til Carnegies Peter Lagerloff, der sidder i Stockholm og femtepladsen indtages af Frank Hviid Petersen, chefstrateg hos Nordea. Han rykker to pladser tilbage – efter i 2009 at have indtaget tredjepladsen.

"Kongen" igen kåret som bedste aktiestrateg i Danmark

For mange børsmæglere slås om kunderne

Prospera: SEB Enskilda falder tilbage

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også