FinansWatch

Pengeinstitutter trimmer forretningen

Krisen har haft en tydelig effekt på den måde, som de danske banker indretter deres forretning på. Det viser en gennemgang af de første ni måneders nøgletal, som BankInfo har lavet.

I kølvandet på den finansielle krise er pengeinstitutterne i færd med at skabe bedre balance i forretningen ved at reducere på udlånene, så de kommer til at stå i et bedre forhold til indlån og kapitalstyrke.

Det lavere udlån i kombination med lav rente, som reducerer rentemarginalen, sætter naturligvis bankernes primære indtjening – nettorente- og gebyrindtægterne – under pres. Bankinfos gennemgang af rapporteringen fra de danske børsnoterede pengeinstitutter viser, at dette pres er større, jo større instituttet er.

Således er nettorente- og gebyrindtægterne fra første til tredje kvartal i år reduceret med 1,5 procent hos de største, de såkaldte gruppe 1-institutter, som i vores undersøgelse omfatter Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank. Gruppe 2-institutterne, som bl.a. tæller den hårdtprøvede Amagerbanken og den altid velsmurte Ringkjøbing Landbobank, tegner sig for et fald på 1,2 procent, mens gruppe 3-institutternes nettorente- og gebyrindtægter faldt med 1 procent.

Få undtagelser

Med nogle få undtagelser som fx Danske Bank, Sparekassen Himmerland og Spar Nord Bank kommer 85 procent eller mere af institutternes samlede indtægter fra nettorente- og gebyrindtægterne. Det er altså indtægterne ved den traditionelle bankdrift, som institutterne tjener mest på. Desuden består nettorente- og gebyrindtægterne for ca. to tredjedeles vedkommende af nettorenteindtægter, mens resten er indtægter på provisioner på valuta- og værdipapirhandel, garantiprovisioner og gebyrer på depoter.

Dvs. hovedparten af pengeinstitutternes indtjening er helt og holdent afhængig af rentemarginalen. Desværre er det ikke muligt at se på, hvordan rentemarginalen har udviklet sig, før vi får adgang til detaljerede oplysninger og noter i de kommende årsregnskaber.

Vores gennemgang af kvartalstallene viser dog en tendens til, at jo større instituttet er, jo større er også andelen af indtægter fra andre aktiviteter, som fx indtægter fra datterselskaber, forvaltning og egen værdipapirbeholdning.

Lavere omkostnnger

Der er altså ingen vej uden om. Pengeinstitutterne må reducere omkostningerne for at forbedre resultaterne. Vores undersøgelse viser da også, at sektoren som helhed har realiseret markante besparelser i løbet af året. Kun seks ud af de institutter, vi har kigget på, har øget deres omkostninger inklusiv afskrivninger i tredje kvartal sammenlignet med første kvartal 2010.

I tredje kvartal af 2010 er de faste omkostninger i hovedparten af pengeinstitutterne reduceret betydeligt i forhold til niveauet i første kvartal. Det glæder, når vi måler på omkostninger inklusiv afskrivninger – dvs. før udgifter til bankpakke 1, ekstraordinære omkostninger, tab og hensættelser.

Reduktionen af omkostningerne er henholdsvis 3,3 procent (i gruppe 1), 6,6 procent (i gruppe 3) og 10,2 procent (i gruppe 2). Sidstnævnte gruppe påvirkes markant af Sparbanks salg af dele af filialnettet, som naturligvis har givet en markant reduktion af omkostningerne.

Kurven knækket

I perioden 2004 til og med 2009 har pengeinstitutterne som helhed øget deres omkostninger inklusiv afskrivninger med omkring 61 procent. Vores undersøgelse viser altså, at 2010 blev det år, hvor pengeinstitutterne knækkede kurven med stigende omkostninger meget effektivt.

Der kan dog meget vel være tale om, at vi nu ser effekten af tiltag, som er sat i værk allerede i 2008 og 2009. En meget væsentlig del af pengeinstitutternes faste omkostninger udgøres af personaleomkostninger, og effekten af personalereduktioner vil ofte slå igennem på resultaterne med nogen forsinkelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening har for nyligt rapporteret, at der er forsvundet ca. 4.000 jobs i den finansielle sektor fra 2008 til 2010, og at alene pengeinstitutterne forventer at beskæftige omkring 900 færre ansatte i 2011.

Udviklingen fra 1. til 3. kvartal 2010**

Pengeinstitutter i

Netto rente- og gebyrindtægter

Omkostninger inkl. afskrivn.

Resultat før ekstraordinære poster og skat

Gruppe 1

-1,50 pct.

-3,30 pct.

11,6 pct.

Gruppe 2

-1,20 pct.

-10,20 pct.

12,1 pct.

Gruppe 3

-1,00 pct.

-6,90 pct.

-22,3 pct.

*) Omkostninger inkl. afskrivninger før tab, hensættelser og ekstraordinære poster

**) I Bankinfos analyse indgår koncerntal fra Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Amagerbanken, Ringkjøbing Landbobank, Sparbank, Spar Nord Bank, Vestjysk Bank, Djurslands Bank, Sparekassen Faaborg, GrønlandsBANKEN, Sparekassen Himmerland, Kreditbanken, Sparekassen Lolland, Lån & Spar Bank, Møns Bank, Nordfyns Bank, Nordjyske Bank, Nørresundby Bank, Skjern Bank, Svendborg Sparekasse, Totalbanken, Vordingborg Bank, Østjydsk Bank og Aarhus Lokalbank.

Læs også:

Omkostningerne spiser indtjeningen i de store banker

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs