FinansWatch

Dollar igen under pres

Det var ikke megen tid den amerikanske dollar fik at puste ud i, efter at politikerne på Capitol Hill søndag nat fik løst problemerne med USA's gældsloft.

Umiddelbart betød gældsloftsaftalen en styrkelse af dollar mod især de valutaer, som har haft mest medvind, mens markedet var præget af bekymringerne over en truende betalingsstandsning. Men efter blot få timers handel, har den underliggende trend vendt markedet rundt endnu engang.

"En så snæver dollar-styrkelse - kun mod yen og schweizerfranc - er ikke overraskende," skriver JPMorgan Chase og peger på, at weekendens gældshåndtering efterlader flere problemer uløste.

"Vil den uambitiøse pakke udløse en nedgradering af kreditværdigheden? Vil en nedgradering føre til spændinger for valutaerne? Vil de finanspolitiske stramninger presse den amerikanske vækst lige så meget, som for Europas vedkommende? Og har Washingtons budgetproces skadet dollaren permanent," spørger JP Morgan og fortsætter:

Umiddelbart styrket

"Sandsynligvis, synes det mest fornuftige svar på de fleste af disse spørgsmål."

Schweizerfranc, der i forlængelse af gældsaftalen blev svækket fra en dollarpris på 0,7860 franc søndag eftermiddag til 0,7925 franc mandag morgen er nu tilbage i investorernes søgelys med en pris på 0,7880 franc per dollar. Også japanske yen blev i først omgang svækket til 77,55 yen for en dollar fra 76,65 yen søndag, men også her er billedet vendt til 77,29 yen mandag middag.

Dollar blev også umiddelbart styrket mod euro - fra 1,4405 dollar per euro til 1,4350 dollar, men markedet er mandag middag tilbage i 1,4440 dollar per euro.

(Ritzau Finans)

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs