FinansWatch

Nordnet: Forvirrede Vestjysk-aktionærer giver ulogiske kurser

Der er ikke en helt logisk prissætning på henholdsvis aktierne og tegningsretterne i Vestjysk Bank fredag formiddag i forbindelse med bankens emission.

Foto: Vestjysk Bank/PR

Fredag er dagen, hvor bankens aktionærer har fået tildelt 74 tegningsretter for hver aktie, de ejede i forvejen i Vestjysk Bank.

De tegningsretter skal man bruge 15 af for at tegne én ny Vestjysk Bank-aktie, som man også skal give 1 kr. for oveni.

I teorien burde Vestjysk Bank-aktien derfor på børsen koste det samme som 15 tegningsretter plus 1 kr. – men det er ikke tilfældet.

Ved 11.30-tiden koster tegningsretterne nemlig 20,4 øre, mens en aktie i banken står til 6,30 kr. Dermed kan man via tegningsretter faktisk anskaffe sig en ny aktie for 4,06 kr. - altså med en rabat på 2,24 kr., eller 36 pct., når man ser bort fra gebyrer til banken og eventuelle skatteforhold.

Kurtage og skat er ikke nok til at forklare det misforhold, mener investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

"Jeg tror, at der er noget usikkerhed og forvirring, og at det hovedsageligt skyldes, at investorerne ikke tilstrækkeligt følger slagets gang."

"Der er nogle, der fra morgenstunden ikke har fået med, at i dag er dagen, hvor den handles uden tegningsretter. De ser, at aktien falder næsten 16 kr. (lukkekursen torsdag inklusive tegningsretter, red.) til den nye kurs på 6 til 7 kr., og så tænker de, at der ikke er nogen grund til det," siger Per Hansen til Ritzau Finans.

Emissionen er et led i, at en gruppe af otte selskaber og fonde, herunder Arbejdernes Landsbank, Nykredit Realkredit og Novo-fonden, har købt statens ejerandel på mere end 80 pct. af Vestjysk Bank med stor rabat. De har i den forbindelse lovet at tegne nye aktier for at sikre den tidligere kriseramte banks fremtid.

Per Hansen vurderer, at tegningsrabatten kan blive indsnævret lidt i den kommende tid, når investorerne får bedre styr på situationen omkring aktiesalget.

Vestjysk Bank klar med prospekt for fortegningsemission

Chef for krakket forsikringsfirma forlader bankbestyrelse øjeblikkeligt

Forsiden lige nu

Køber af krisebank tager en for holdet: Vi gør det for den danske banksektor

Det ville have haft konsekvenser for hele banksektoren, hvis ikke den fortabte situation i Østjydsk Bank var blevet løst, mener direktøren i Sparekassen Vendsyssel, der nu overtager både filialer og kriseramte kunder. Vi så meget nødigt, at banken skulle havne i Finansiel Stabilitet, siger han til FinansWatch.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere