
Det var ikke muligt for Vestjysk Bank at sælge sig selv uden at medføre betydelige tab for staten.
Det skriver banken i en meddelelse, hvor man forklarer, at forsøget med at finde en køber til statens aktiepost har været forgæves.
"Som led i ovennævnte undersøgelser har der været rettet henvendelse til en række potentielle købere om et muligt salg af statens aktier eller af udvalgte dele af bankens aktiviteter. På baggrund af de modtagne tilbagemeldinger har banken konstateret, at der ikke umiddelbart er grundlag for at gennemføre et sådant salg. Bestræbelserne på at undersøge mulighederne for et salg fortsættes. De modtagne tilbagemeldinger indikerer, at et eventuelt salg på nuværende tidspunkt vil skulle ske til væsentlige lavere værdier set i forhold til den bogførte værdi af bankens aktiver," skriver banken.
Problemet for banken er, at de nye kapitalkravsregler sætter så voldsomt pres på bankens solvens, at man måske ikke længere kan overholde solvenskravene, når reglerne træder i kraft til foråret. Derfor overvejer man nu at konvertere yderligere statslig hybridkapital til aktier.
"Sideløbende med ovennævnte bestræbelser vil banken fortsætte sine tiltag med henblik på at søge at forbedre solvensen, og banken overvejer, i tillæg til sine initiativer til yderligere slankning af balancen, at foretage yderligere konvertering af statens hybride kernekapital," skriver banken.
Oven i al kapital-balladen har tilsynet meldt sin ankomst for at undersøge bankens kreditrisici. Der forventes en inspektionsrapport inden banken offentliggør sin årsrapport efter nytår.
"Som led i det løbende tilsyn har Finanstilsynet iværksat en ordinær undersøgelse, som også forventes at omfatte bankens kreditrisici. Resultaterne fra Finanstilsynets undersøgelse forventes kendt inden færdiggørelsen af bankens årsrapport for 2013," skriver banken.
Her er nøgletallet der giver bejlerne til Vestjysk nervøse trækninger
Storaktionær: Svært ved at se os købe del af Vestjysk
Corydon: Vi sælger ikke Vestjysk for en slik
Mere fra FinansWatch
Ny ATP-topchef skal løbe stærkt for at modvirke inflationen: Vores afkast skal opad, hvis vi skal følge med
Opskrivning af pensionerne sidste år, som ATP kaldte ”historisk”, er blevet indhentet af inflationen og mere til. Ny topchef stiller sig i spidsen for ATP i en tid, hvor ny forretningsmodel skal sikre et højere afkast, og hvor ATP’s samlede betydning for pensionisternes økonomi de kommende år vil svinde ind.
Trods bekymret minister håber brancheorganisation på nul ændringer af pensionsprodukter
Pensionister i pengenød: Det undrer ikke brancheorganisation F&P, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) beder Finanstilsynet om at se nærmere på, om reglerne trænger til en opdatering, så danske pensionister kan føle sig trygge i pensionstilværelsen. Alligevel håber vicedirektør Jan V. Hansen ikke, at et nærstudie vil føre ændringer med sig.