FinansWatch

Bernstein løfter åg fra vestjyske skuldre

2013 ser meget mindre kritisk ud, nu hvor Nationalbanken står klar med likviditet, lyder det fra Vestjysk Bank. Banken har samtidig solgt ca. kvart milliard udlån fra til andre banker.

Foto: Jakob Lerche foto@photgrafia.dk

Nedskrivningerne gjorde ondt på Vestjysk Bank i tredje kvartal. Men for bankdirektør Frank Kristensen er overskriften, at nationalbankdirektør Nils Bernsteins nye låneordning, ifølge Kristensen, har reddet banken fra et endog meget ubehageligt 2013.

Det år står banken ellers over for at skulle refinansiere et massivt gab mellem ind- og udlån. Men som Frank Kristensen ser den situation, kan man nu nå at skære og sælge sig ned til et mere overkommeligt hul - og derefter fylde det med Bernsteins penge.

Regnskab: Stigende nedskrivninger hos Vestjysk Bank 

”2010 var et kriseår. Der er 2011 så også. Som jeg ser det ligger vores nedskrivninger nogenlunde midt i viften af, hvad man ser fra de andre banker, der er kommet med regnskaber. Det vigtigste er, at vi driver en bank med en indtjening, der lader os tage sådanne stød," siger Frank Kristensen til FinansWatch og fortsætter:

”Som vi gjorde klart ved halvåret, er vi i gang med en kontrolleret reducering af vores udlånsmasse. Det betyder blandt andet også, at vores indtjeningskraft skal være intakt. På kvartalet har vi nedbragt vores udlån med 567 mio. kr., og samtidig har vi kunnet øge indlånsmassen lidt via nogle gode kampagner, vi har kørt.”

Kan skære et par milliarder

Hvordan har I nedbragt udlånet?

”Som vi har snakket om tidligere – og som I vist nok også skrev – så har vi indgået nogle partnerskaber, hvor vi overfører dele af vores udlån til folk, som vi har det godt med og arbejder godt sammen med, og på en måde, hvor vi bevarer vores kompetencer. Derudover er der jo også altid tilbageløb og mulighed for at tage prioritetslån hjem.”

Hvad er det, I kan sælge fra?

”Det er en model, hvor vi kan se, at der er en del banker, når man kigger rundt, der har svært ved at få udlån. Så det er faktisk en eftertragtet vare.”

Men der er vel nogle typer af udlån, der er svære at sælge fra?

”Ja. Men det ligger rimeligt fast, hvad vi gør. Vi har handlingsplaner.”

Frank Kristensen anslår, at partnerskaber tegner sig for ca. 50 pct. af det forsvundne udlån.

Hvor meget regner I med at skære fra på udlånet?

”Vi tror, at vi kan skære ned så begavet, at det ikke i udpræget grad skader indtjeningen, og så samtidig øge vores indlån og mindske vores fundingudgifter. Vi påregner via en målrettet proces frem mod ultimo 2012 at kunne reducere med et par milliarder. Og når vi så samtidig har fokus på indlån, så tror vi, at man kan lukke meget af hullet.”

Men selv med de tiltag er der vel stadig et hul, der skal fyldes i 2013?

”Ja. Det bliver dels fyldt med vores 3,8 mia. store basiskapital. Og derudover er der jo Nationalbankens nye belåningsmulighed, som gør, at 2013 ikke på samme måde er kritisk. Vi vil selvfølgelig fortsat arbejde hen i mod en fornuftigt balance, men problematikken omkring 2013 er meget mindre end for bare et kvartal siden. Nationalbankens ordning gennemhuller den problematik."

"Intet odiøst i det"

Så I regner med at bruge Nationalbankens ordning?

”Sådan som verden ser ud nu regner vi bestemt med at bruge den i en periode, netop som det jo er hensigten med den.”

Jeg tror nærmest du er den første bankdirektør, der har meldt klart ud at I bestemt regner med at bruge Nationalbankens ordning..

”Jeg siger ikke at vi bestemt regner med det. Men det er en mulighed, vi er meget opmærksomme på den. Og jeg ser ikke noget odiøst i at sige det, eller i at bruge den. Det er en billig måde at refinansiere udlån på, og en fin ordning, som jo også eksisterer i andre lande. Det er lidt som om, der er nogen, der prøver at gøre det til, at man kommer i skammekrogen, hvis man bruger ordningen. Jeg har svært ved at se det, at det skulle være sådan. Ordningen er jo sat i verden for at afhjælpe den problematik, der ellers kom i 2013," siger Frank Kristensen og fortsætter:

”Men nu har vi jo allerede på et kvartal dokumenteret, at man kan skære ned på udlånet og lukke noget af hullet.”

Men er det ikke de lavthængende frugter, man skærer først?

”Vi har været lånebøgerne ret grundigt igennem, og vi mener faktisk ikke, at det bare er noget, vi hiver ned fra hylden. Vi har været engagementerne igennem og har en klar plan," siger Kristensen og uddyber:

”Men sådan noget som spekulationskreditter, som vi ikke ønsker at have på bøgerne, det tager jo noget tid at få afviklet. Og vi vil gøre tingene stille og roligt og ordentligt, så der ikke er nogen, der kommer til skade.”

De private holder stand

Banken har i modsætning til nogle af de landsdækkende banker ikke taget store tab på privatkunderne. Det skyldes ifølge Kristensen, at ejendomspriserne ikke har oplevet helt samme bobleeffekt i Vestjylland - og at slaget fra faldende priser derfor er tilsvarende svagere.

Det er i stedet stadig erhvervsudlånene, der tegner sig for de stigende nedskrivninger, der formentlig fortsætter året ud.

"Jeg tror ikke, de økonomiske konjunkturer når at rette sig voldsomt året ud, så det bliver nok trængt for kunderne i resten af 2011. Men det er også derfor, det er så vigtigt for os, at vi har en god basisindtjening. Nedskrivningerne lige nu er i øvrigt ikke kun specifikt på landbrug, som vi ellers tit får skudt i skoene – det er også detailhandel og de små håndværkere og så videre. Det er hele vejen rundt på grund af krisen og det lave aktivitetsniveau. Det finder jeg helt naturligt, og jeg mener ikke, at der er noget unormalt ved vores nedskrivninger."

Kristensen påpeger i øvrigt, at det siden halvåret er lykkedes banken at komme på den rigtige side af alle grænseværdierne i Finanstilsyns såkaldte tilsynsdiamant.

”Ved halvåret var vi under tilsynsdiamantens parameter på likviditetsmsæssig overdækning. Og bare for en god ordens skyld vil jeg bemærke, at der er vi på plads nu. Det har arbejdet med balancen sørget for.”

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs