FinansWatch

Vestjysk Bank vil hente flere privatkunder

I bestræbelserne på at få mere tyngde på indlånssiden ønsker Vestjysk Bank at kapre flere privatkunder, via bankens investerings-koncepter.

Foto: Jakob Lerche foto@photgrafia.dk

Vestjysk Bank sidder ikke passivt på hænderne og lader indlånene sive langsomt ud af banken. Banken mistede 5 pct. af sine indlån i første kvartal og på 12 måneder er hver femte indlånskrone forsvundet. Til FinansWatch fortæller direktør Frank Kristensen, at man ønsker at skrue op for indsatsen i forhold til at øge sin volumen på investeringssiden.

”Vi mener selv, at vi har nogle stærke koncepter, der er meget konkurrencedygtige. Derfor har vi vi sat målene op for den enkelte afdelinger i banken og for de enkelte rådgivere i forhold til, hvad de skal kunne tiltrække af privatkunder, som vil benytte disse koncepter,” siger Frank Kristensen og henviser til investeringskoncepterne Vestjysk Værdipleje og Vestjysk Pensionspulje.

Kreditkultur

Frank Kristensen mener, at dagens regnskab fra banken er beviset på, at man er i mål med at fusionere de to overtagne banker ind i Lemvig-banken.

”Vi har brugt mange kræfter på nogle problematiske engagementer i noget af det, vi har overtaget. Så de kræfter vi lagde der i 2009 og 2010, dem kan vi nu bruge på at drive vores bank fremadrettet. Nu er fokus igen på almindelig kreditkultur og kreditovervågning, som altid har kendetegnet vores bank,” siger han.

Så nu kan I både organisatorisk og indtjeningsmæssigt begynde at høste frugterne af de tilkøbte banker?

”Ja, vi har fået en organisation, der kan lave den stramme risikostyring og de indberetninger der hører til i dag, hvis man vil drive bank. Vi mener, at vi har fået en volumen, så vi kan håndtere de stigende krav fra myndighedernes side,” siger han.

Meget tilfredse

Han mener, at Vestjysk Bank med dagens regnskab leverer beviset for, at man er kommet op i det gear, son man tidligere har proklameret.

”Vi har øget vores basisresultat med 26 pct., som bunder i stigende indtægter og faldende omkostninger. Vi forventer at lande en basisindtjening omkring den halve mia. kr. i år, hvor bufferen selvfølgelig er, hvordan konjunkturerne udvikler sig. Men vi er komfortable omkring, at vi på årsbasis har sat vores nedskrivningsprocent til en. Og selv med så store nedskrivninger laver vi en fin forretning af egenkapitalen, så vi er meget tilfredse,” siger Frank Kristensen.

Frank Kristensen: Vi har ramt vores bundniveau på indlån

Vestjysk Bank: Interessant at kombinere obligations- og aktiesalg

Regnskab: Indlånsflugt i Vestjysk Bank

Mere fra FinansWatch

"Blot fordi man er chef er det ikke sikkert at man får gode ideer"

Den amerikanske investeringsplatform Public.com, der er stiftet af danske Jannick Malling, er ved at opbygge en stor udviklingsafdeling i Danmark. Nu er selskabet rykket til nye lokaler centralt i København. Det skal gøre det nemmere at rekruttere medarbejdere og skabe de perfekte rammer for arbejdskulturen, så gode ideer kan boble op nedefra.

FA opfordrer til brug af sektoraftaler

Finanssektorens Arbejdsgiverforening opfordrer til brug af de særlige coronaaftaler, så en hverdag med hjemmearbejde og hjemsendte børn kan hænge sammen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs