FinansWatch

Sydbank-direktør ser mange usikkerhedsfaktorer for økonomien

Karen Frøsig, adm. direktør i Sydbank, er bekymret for den doping, som centralbankernes opkøbsprogrammer udgør for økonomien.

"Vi er et sted, hvor vi aldrig har været før," siger Sydbank-direktør om økonomien | Foto: Sydbank/PR

Mange usikkerhedsfaktorer præger i øjeblikket samfundsøkonomien, som under coronapandemien har fået kunstigt åndedræt med hjælpepakker og en historisk lempelig pengepolitik.

Ifølge Sydbanks adm. direktør, Karen Frøsig, er vi et sted i forhold til den generelle økonomi, hvor vi ikke har været før, og det gør det vanskeligt at spå om udviklingen fremad.

"Jeg synes da, at vi har en spændende økonomi, hvor jeg har svært ved at finde noget vejledning nogen steder. Vi er et sted, hvor vi aldrig har været før," siger Karen Frøsig i et interview med MarketWire.

En af bekymringerne er tilbagerulningen af hjælpepakker og den lempelige pengepolitik, som er blevet endnu mere højaktuel, efter at inflationen er tordnet i vejret, og der er pres på forsyningskæder verden over.

"Jeg har jo hele tiden bekymringen om den doping, man givet økonomien, de opkøbsprogrammer, som man kører fra diverse centralbanker, der også aflejres i vores egen nationalbank med negative renter - hvordan skal man få kørt alle disse tilbage igen?"

"Det synes jeg da er spændende," siger Karen Frøsig.

Den senere tid har de stigende energipriser fået skærpet opmærksomhed, da udviklingen kan trække købekraft ud af økonomien og få den højere inflation til at bide sig mere fast.

"Jeg tror, at snakken om højere energipriser bekymrer både privat- og erhvervskunderne, for hvad det kommer til at betyde. Vi må se, hvordan det kommer til at gå, men jeg tror da også, at det er sådan noget, der er med til at skabe noget utryghed," siger Sydbank-topchefen.

Sydbank opjusterer forventningerne til årets resultat 

Sydbank-boss: Optimisme og pæn aktivitet fastholdt efter sommerferien 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs