FinansWatch

Sydbank-boss: Optimisme og pæn aktivitet fastholdt efter sommerferien

Man ser stadig ikke den ønskede aktivitet blandt erhvervskunderne i Sydbank, men overordnet set er bankkunderne i god gænge, fortæller adm. direktør Karen Frøsig, efter at banken opjusterede forventningerne til årets reusltat.

Karen Frøsig, adm. direktør i Sydbank, oplever optimisme blandt sine kunder | Foto: Sydbank/PR

Sydbank har set en fortsat høj kundeaktivitet efter sommerferien og den yderligere genåbning af den danske økonomi. Banken så dog gerne en større investeringslyst i erhvervslivet, men her afventes mere klarhed om udsigterne fremadrettet.

Det siger Sydbank adm. direktør, Karen Frøsig, i et interview med MarketWire, efter at banken torsdag morgen opjusterede forventningerne til 2021. Sydbank venter nu en nettoresultat i år på 1300-1450 mio. kr. mod en tidligere forventning om et overskud 1150-1350 mio. kr.

"Når man kommer hen over sommeren, så er det altid spændende, særligt når du har haft en coronasituation, om der stadigvæk er en optimisme. Det synes vi, at der er, og der er stadig fin kundeaktivitet," siger Karen Frøsig.

Den generelt pæne kundeaktivitet ser hun bredt for banken, hvilket afspejler sig i bankens centrale indtægtsposter. Investeringsplusset hos erhvervskunderne er dog fortsat ikke på det niveau, som banken kunne ønske sig.

"Vi ser stadigvæk ikke den efterspørgsel hos erhvervskunderne, som vi gerne ville. Jeg tror, at man i erhvervslivet kigger på, hvad vej det skal gå. Det gør alle jo, og alle taler om både det ene og det andet i økonomien, så man venter på en større sikkerhed for, hvordan det går," vurderer Karen Frøsig.

Overordnet har Sydbank-kunderne dog en stærk økonomi, og banken kunne i tredje kvartal netto indtægtsføre 105 mio. kr. på posten for nedskrivninger.

For hele året venter banken nu at kunne nettotilbageføre i niveauet 400 mio. kr. på nedskrivninger mod tidligere forventninger om en indtægtsførsel på i niveauet 250 mio. kr.

"Kundernes økonomi har det rigtigt godt. Det ville også være mærkeligt andet med de hjælpepakker, der har været og med de foranstaltninger der laves af centralbankerne, så har vi et samfund med ganske høj likviditet," siger Karen Frøsig.

Sydbank opjusterer forventningerne til årets resultat 

Alm. Brand vil udbrede løsninger udviklet med Sydbank til andre banksamarbejder 

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs