FinansWatch

Sydbank-direktør: Fortsatte usikkerheder bag uændret ledelsesmæssigt skøn

Sydbank vælger at fastholde ledelsesmæssigt skøn på trecifret millionbeløb, som er sat til side til eventuelle coronatab.

Karen Frøsig, adm- direktør for Sydbank. | Foto: Jan Bjarke Mindegaard

Trods en stigende vaccinationsandel og afvikling af covid-restriktioner er der fortsat for meget usikkerhed til, at Sydbank vil justere på det ledelsesmæssige skøn på 325 mio. kr., som banken har reserveret til mulige tab relateret til pandemien.

Skønnet kommer banken nok først til at se på sidst på året, siger Sydbanks adm. direktør, Karen Frøsig, i et interview med Ritzau Finans efter bankens regnskab for første halvår.

"Når vi holder på det stadigvæk, så er de selvfølgelig fordi, at vi alle sammen kan være en lille smule bekymrede for, om der kommer en ny smittebølge, når vi går ind i efteråret, og hvordan det i givet fald så vil påvirke," siger Karen Frøsig.

Derudover peger hun på usikkerhed omkring udviklingen i den "almindelige" samfundsøkonomi og mulige effekter relateret til, at statens hjælpeordninger til erhvervslivet under coronapandemien trækkes tilbage.

"De takter, vi ser i samfundsøkonomien, hvordan vil de være, og hvordan vil man komme til at se på tilbagebetaling af den henstand og de tilskud, der er givet fra det offentlige? Der er rigtigt mange faktorer, der spiller ind, så jeg tror ikke, at vi kommer til at se på det før sidst i 2021," siger Karen Frøsig.

Tilbagefærte nedskrivninger

Mens Sydbank fastholder det ledelsesmæssige skøn på 325 mio. kr., så har banken i første halvår netto tilbageført 206 mio. kr. på posten for nedskrivninger. Tallet var kendt på forhånd, da banken i juli opjusterede forventningerne og i den forbindelse oplyste om udviklingen i posten i andet kvartal.

"Tilbageførslerne afspejler, at kunderne får det bedre, og det er lidt over en bred kam. Selvfølgelig er der noget mink i det, det har vi også oplyst tidligere, men der er også en bred kam af virksomheder, der her det godt."

"Landbrug og det vi kalder Handel - som er det brede erhverv - bidrager begge to til, men selv vores privatkundebutik bidrager til tilbageførsel af nedskrivninger," fortæller Karen Frøsig.

For hele 2021 venter Sydbank en samlet nettotilbageførsel på nedskrivninger i niveauet 250 mio. kr., hvilket også blev meldt ud i forbindelse med, at banken i juli opjusterede sine resultatforventninger til hele året.

Sydbank forbedrer overskud markant

Producenter af juletræer skælder ud på Sydbank med sang, demonstration og lune pølser 

Mere fra FinansWatch

Nordfyns Bank firdobler resultat

Vækst på toppen og tilbageførte nedskrivninger sender Nordfyns Banks resultat i vejret efter årets første ni måneder. Tredje kvartal spæder til med en bundlinje, der er 70 pct. højere end samme kvartal i fjor.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs