FinansWatch

Sydbank-chef: Er meget komfortabel i forhold til nedskrivninger

Karen Frøsig, topchef i Sydbank, forudser nedskrivninger "på et lavt niveau" i 2020.

Karen Frøsig Foto: Tycho Gregers/Ritzau Scanpix

Sydbank kunne i fjerde kvartal 2019 for 11. kvartal i træk indtægtsføre på posten for nedskrivninger, hvilket afspejler en fortsat bedring i kundernes økonomi, der betyder, at tidligere hensættelser har kunnet tilbageføres og igen har oversteget behovet for nye hensættelser.

Udviklingen glæder naturligvis bankens administrerende direktør, Karen Frøsig, som også er "komfortabel" omkring udsigterne for nedskrivningerne fremadrettet. Bankens udmeldte forventning for 2020 er nedskrivninger "på et lavt niveau".

"Vi er rigtigt tidligt på året, og ingen ved, hvad der sker i årets løb. Vi har stadigvæk en konservativ tilgang til vores nedskrivninger. Hvis svinepesten kommer til den dansk-tyske grænse i morgen, så er der en ny situation på landbrug, og forhold som handelskrig og coronavirus kan også påvirke tingene."

"Men jeg synes stadigvæk, at vi står et godt og komfortabelt sted hvad nedskrivninger angår," siger Karen Frøsig.

I 2019 udgjorde nedskrivningsposten hos Sydbank en indtægt på 97 mio. kr. mod en indtægt på 122 mio. kr. året før.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere