FinansWatch

Fyret Sydbank-direktør får gyldent håndtryk på 10 mio. kr.

Den afskedigede Sydbank-direktør Jan Svarre er ikke gået tomhændet fra bordet, viser årsregnskab. Topchef Karen Frøsig får en marginal lønstigning.

Foto: Sydbank/PR

Der blev brugt flere penge på aflønning af direktionen i Sydbank sidste år end året før, viser ny årsrapport.

Her kommer den klart mest markante stigning fra udgifterne til det tidligere direktionsmedlem Jan Svarre, der i efteråret 2019 blev bedt om at gå.

Her er der udgiftsført 10 mio. kr. til løn i fratrædelsesperioden, som skal lægges oveni den faste løn på 4,4 mio. kr. Dertil kommer fri bil og lignende, så den samlede udgift ender på 14,5 mio. kr., hvor det i 2018 lød på 5,1 mio. kr.

Topchefen Karen Frøsig fik 6,9 mio. kr. i fast løn, hvilket er en stigning på 100.000 kr. sammenlignet med året før.

Bankdirektør Bjarne Larsen fik 5,1 mio. kr. i fast løn i 2019, hvilket også var en stigning på 100.000 kr. i forhold til året før.

Derudover fik Jørn Adam Møller, som trådte ind i slutningen af oktober, 0,5 mio. kr. i løn.

Sydbank gøder jorden til generationsskifte med ny yngstemand i direktionen

Analyse: Den centralistiske storbankmodel er på vej i graven

Bestyrelsesformand kalder direktør-exit i Sydbank for en fyring

Centraliseringen kom snigende i Sydbank

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere