FinansWatch

Store investorer holder øje med Sydbank

Sydbanks aktionærer er primært udenlandske investorer, og de holder ifølge analytiker godt øje med banken lige nu.

Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Ritzau Scanpix

Efter fire bestyrelsesmedlemmer – herunder formand og næstformand – tirsdag valgte at trække sig fra Sydbanks bestyrelse, har der været stille fra de største aktionærer, der hovedsageligt er udenlandske. Men der er ingen tvivl om, at de nøje følger udviklingen. Det skriver Børsen.

"De store investorer har jo mulighed for at stemme med fødderne og sælge ud af deres andel i Sydbank, hvis de ikke bryder sig om retningen. Men vi må jo afvente deres reaktion. Det bliver interessant at se, om nogle af storaktionærernes ejerandele flytter sig i den kommende tid," siger Thomas Eskildsen, aktieanalytiker i Handelsbanken.

Han vurderer dog samtidig, at de nok ikke vender rundt på en tallerken, idet de længe har fulgt udviklingen i banken.

Sammenlignet med andre danske banker, har Sydbank en større andel af udenlandske investorer. I sydbank sidder de på 61 pct. af aktierne, mens udenlandske investorer kun udgør godt en tredjedel i Spar Nord, Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank. Det skyldes ifølge analytiker Per Grønborg, at Sydbank har været gode til at besøge udenlandske investorer, hvilket har skærpet interessen for aktien.

Finanstilsynet vil undersøge uro i Sydbank

Medie: Sydbank har haft drøftelser med Spar Nord om mulig fusion

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere