
I en optakt til regnskabet skrev analytikere fra den amerikanske bank- og finanskoncern Citi tidligere på måneden, at de ventede et hårdt kvartal for Sydbank, og at nedskrivningerne for første gang siden sidste års første kvartal vil udgøre en udgift frem for en indtægt.
"Vi ligger på linje med konsensus omkring omkostningerne og over i forhold til nedskrivningerne," skrev analytikerne Ian Sealey og Ronit Ghose i optakten, hvor de ventede nedskrivninger på 9 mio. kr.
Til sammenligning kunne Sydbank tilbageføre nedskrivninger for 29 mio. kr. i tredje kvartal sidste år, mens der i andet og første kvartal tidligere i år kunne tilbageføres henholdsvis 44 mio. kr. og 13 mio. kr.
Sammen med forventningen om en udgift på nedskrivningsposten regner Citi-analytikerne blandt andet med, at Sydbank i tredje kvartal fortsat vil have været presset på nettorenteindtægterne, og at nogle af årsagerne vil være negativ volumenvækst og lav efterspørgsel.
"Samlet forventer vi, at tredje kvartal kommer til at blive et svært kvartal. For 2018 regner vi nu med et overskud efter skat på 1,26 mia. kr.," skrev analytikerne fra Citi i deres optakt tidligere i oktober.
Mens Sydbank i de første seks måneder af 2018 har tjent 668 mio. kr. efter skat, så blev der for hele sidste år tjent 1531 mio. kr.
Sydbank selv venter før onsdagens regnskab, at nettooverskuddet i 2018 vil lande i den nedre ende af intervallet 1340-1540 mio. kr.
Regnskabet fra Sydbank ventes offentliggjort onsdag morgen klokken 8.30.
Mere fra FinansWatch
Ny ATP-topchef skal løbe stærkt for at modvirke inflationen: Vores afkast skal opad, hvis vi skal følge med
Opskrivning af pensionerne sidste år, som ATP kaldte ”historisk”, er blevet indhentet af inflationen og mere til. Ny topchef stiller sig i spidsen for ATP i en tid, hvor ny forretningsmodel skal sikre et højere afkast, og hvor ATP’s samlede betydning for pensionisternes økonomi de kommende år vil svinde ind.
Trods bekymret minister håber brancheorganisation på nul ændringer af pensionsprodukter
Pensionister i pengenød: Det undrer ikke brancheorganisation F&P, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) beder Finanstilsynet om at se nærmere på, om reglerne trænger til en opdatering, så danske pensionister kan føle sig trygge i pensionstilværelsen. Alligevel håber vicedirektør Jan V. Hansen ikke, at et nærstudie vil føre ændringer med sig.