FinansWatch

Frøsig: Tyskland bliver base for velhaverkunder

Sydbank er i færd med at afvikle sin datterbank i Schweiz og har solgt en del af sin aktiepost i det Luxembourg-baserede selskab Value-Call.

Det giver regnskabet for tredje kvartal nogle finansielle skrammer, idet lukningen i Schweiz koster 25 mio. kr. og aktiesalget i Luxembourg giver et tab på 68 mio. kr.

"Vi har haft en ejerandel på lige godt 49 pct. i et Luxembourg-baseret selskab, der beskæftiger sig med værdipapirrådgivning. Det er blevet ramt af krisen, og derfor har vi valgt at sælge ud af den post og reducere den bogførte værdi af de resterende aktier, fordi vi ikke tror på, at værdien er, som den var bogført til," forklarer Karen Frøsig.

 

Sydbank ejer fortsat omkring 25 pct. af aktierne i Value-Call, og de er bogført til en værdi på 8 mio. kr.

 

Datterbanken i Schweiz er ved at lukke ned, og en del af kunderne bliver overtaget af Nordea Private Banking. Til gengæld har Sydbank for nylig købt omkring 1000 private banking-kunder i Tyskland.

 

"Vi ser det sådan, at vi har en stærk bastion i Tyskland, og den vil vi gerne udbygge til at dække det her område. Vi har foretaget yderligere opkøb i Tyskland, og vi mener, at det er det rigtige sted at have det til at ligge," forklarer Karen Frøsig.

 

De ekstraordinære udgifter i regnskabet inkluderer også 53 mio. kr. til fratrædelsesgodtgørelse til fyrede medarbejdere, og det er stort set som forventet af markedet.


(Ritzau Finans)

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs