Frøsig: Bestyrelsen ønsker visse ændringer
Sydbank meddelte i dag fondsbørsen, at bankdirektør Allan Nørholm forlader direktionen, fordi bestyrelsen "har ønsket en ændret ansvarsfordeling i Sydbanks direktion". Bestyrelsen forklarer dog ikke, hvilke ændringer der ønskes.
Hvad er baggrunden for, at Allan Nørholm fratræder?
"Jeg kan ikke sige ret meget mere, end hvad der står i fondsbørsmeddelelsen; bestyrelsen ønsker jo hernede at lave visse ændringer, og der har man talt med Allan og blevet enige om, at det måske ikke lige passede i hans planer, og at han måske ikke lige passede ind. Det er det, vi også har skrevet i fondbørsmeddelelsen," siger Karan Frøsig til FinansWatch.
Forment ansat af bestyrelsen
Er det ikke normalt den administerende direktør, der sammensætter direktionen?
"Det sker i samarbejde mellem den administrerende direktør og bestyrelsen, men formelt set er du ansat af bestyrelsen. Derfor vil det også være naturligt, at bestyrelsen er medunderskriver på sådan en selskabsmeddelelse, ligesom det er her. Selvfølgelig sker sådan noget i et samarbejde mellem bestyrelse og direktion," siger Karen Frøsig.
Er det også dit ønske, at ansvarsområderne skal fordeles anderledes?
"Jeg har selvfølgelig drøftet det med bestyrelsen, og nu er meddelelsen kommet til at se sådan her ud, og jeg kan ikke fortælle dig andet, for så skal jeg sende en ny fondsbørsmeddelelse, og længere er den ikke," siger Karen Frøsig.
Relaterede artikler:
Sydbank-formand ønsker ny direktionsprofil
For abonnenter