FinansWatch

Regnskab: Sparekassen Sjælland fordobler overskud

Sparekassen Sjælland kommer ud af 2010 med et overskud på 26,2 mio. kr. Det er dobbelt så meget som i 2009.

2010 bød på en fordobling af overskuddet hos Sparekassen Sjælland.

Resultatet før skat landede i 2010 således på 26,2 mio. kr., en stigning fra 13,4 mio. kr. i 2009.

Nedskrivningerne er i 2010 også gået i den helt rigtige vej for banken, og sparekassens ledelse betegner i regnskabet nedskrivningerne som værende under kontrol. Mens sparekassen nedskrev for 263,6 mio. kr. i 2009, var nedskrivninger i 2010 faldet til 187,9 mio. kr.

Loyale kunder

Ledelsen betegner resultatet som meget tilfredsstillende.

”Årets resultat afspejler, at vore kunder kan leve i tryg forvisning om, at vi lever op til en af sparekassens centrale kerneværdier, at påtage os et ansvar og vise handlekraft,” siger ordførende direktør Lars Petersson i en pressemeddelelse.

”Det er nogle af nøgleordene til forklaringen på, hvordan vi som egnens største finansielle virksomhed arbejder os seriøst og stabilt gennem følgerne af den økonomiske krise. Vi nyder derfor fortsat opbakning og en uundværlig loyalitet fra vore garanter, kunder og relationer. Det er vi meget taknemmelige for,” siger han.

Mere indlån

Netto rente og gebyrindtægter faldt i 2010 sammenlignet med året før 1 pct. til 560,7 mio. kr.

Sparekassens indlån er derimod øget med 17 pct. til 8,570,3 mio. kr., mens udlånet er forblevet på stort set samme niveau som året før. Det samlede udlån i sparekassen er 8.813,0 mio. kr., det svarer til et fald på 0,4 pct.

Årets resultat endte på 18 mio. kr. – en fremgang fra 13,3 mio. kr. i 2009.

Ambitionen for 2011 er at øge sparekassens markedsandel. Sparekassen forventer at åbne en eller flere filialer og deltage aktivt i en konsolidering af branchen.

Resultat ventes minimum at lægge på niveau med 2010, står der i meddelelsen.

Tabellen viser udviklingen i Sparekassen Sjælland henover de seneste fem år. Alle tal er i mio. kroner.

2010

2009

2008

2007

2006

Nettorente- og gebyrindtægter

560,7

568,0

589,7

524,8

435,1

Nedskrivninger

187,9

263,6

149,5

-2,2

21,8

Resultat før skat

26,2

13,4

53,4

241,4

232,5

Udlån

8.813

8.847

8.305

7.467

6.874

Indlån

8.570

7.348

6.960

6.371

5.341

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs