FinansWatch

Regnskab: Sparekassen Faaborg sænker forventningerne

Sparekassen Faaborg har netop fremlagt halvårsregnskab. Banken har et overskud på 7,6 mio. kr. før skat og sænker forventningerne til året, så de nu ligger op 100-120 før kursreguleringer og nedskrivninger.

På trods af et underskud i første kvartal lander Sparekassen et overskud i første halvår. Det fremgår af de netop offentliggjorte halvårsregnskab. Første kvartal endte med røde tal på 15,8 mio. kr., mens halvåret samlet bød på 7,6 mio. kr. i overskud. Ledelsen er tilfreds med udviklingen, skriver banken i en pressemeddelelse.

Bankens solvensprocent ligger med 18,6 pct. et godt stykke højere end det individuelle solvensbehov.

På den negative side falder indlånene på trods af sparekassens overtagelse af Ryslinge Andelskasse, der ellers har bidraget positivt med indlånskroner. Ledelsen mener, at indlånsflugten skyldes negativ presseomtale af Fonden for Sparekassen Faaborg i foråret.

Banken måtte betale 18,5 mio. kr. til årets to bankkrak, og det er medvirkende årsag til, at forventningerne til året nedjusteres til 100-120 mio. kr. fra tidligere 120-150 mio. kr. før nedskrivninger og kursreguleringer.

Mere fra FinansWatch

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs