FinansWatch

Spar Nord fandt sammen med fintechfirma efter skænderi i medierne

Et par hårde ord skulle der til, inden Spar Nord og fintechvirksomheden Ernit fandt hinanden og blev enige om et samarbejde. Det skriver Finansforbundets nyhedsbrev, Finans.

Foto: Spar Nord Bank

I dag er Spar Nord og fintechselskabet Ernit gode venner - så gode at de to parter for nylig indgik et partnerskab. Men sådan har det ikke altid været. Det skriver Finansforbundets nyhedsbrev, Finans.

I efteråret kritiserede grundlæggeren af Ernit, Søren Nielsen, i en artikel på FinansWatch de danske banker for ikke at være innovative nok. Han var frustreret over, at bankerne ikke udnytter de muligheder, der er i de nye fintech-virksomheder.

Spar Nord følte sig truffet, og kommunikationsdirektør Ole Madsen svarede igen med, at fintech-bølgen er en boble. Men den hårde meningsudveksling skulle vise sig at lede til et samarbejde.

Nu er de grimme ord glemt, og Spar Nord har sammen med Seed Capital samlet investeret fem millioner kroner i Ernit, som er en digital sparegris, hvor forældre via en app kan sende penge til deres børn.

"Vi er grundlæggende meget enige med hinanden i, at innovation ikke opstår ved, at man tager en dag ud af kalenderen og samles på et seminar. Det kræver en grundlæggende kulturændring. Spar Nord overrasker, fordi de er meget hurtige til at træffe beslutninger, hvilket også er grunden til, at de kan blive meget innovative i fremtiden,” siger Søren Nielsen til Finansforbundets nyhedsbrev, Finans.

Ifølge Søren Nielsen kan Spar Nord hjælpe med at integrere banken i Ernit, så pengene, der overføres via appen, bliver koblet til en egentlig konto i banken. Samtidig kan Spar Nord også være med til at få produktet ud over kanten, så danskerne kan få glæde af appen, forklarer han til Finans.

"Jeg tror ikke en pind på filialer på den lange bane"

Spar Nord langer kraftigt ud efter fintech-branchen: Det ligner en boble

Dansk fintechfirma får millionindsprøjtning

Forsiden lige nu

Køber af krisebank tager en for holdet: Vi gør det for den danske banksektor

Det ville have haft konsekvenser for hele banksektoren, hvis ikke den fortabte situation i Østjydsk Bank var blevet løst, mener direktøren i Sparekassen Vendsyssel, der nu overtager både filialer og kriseramte kunder. Vi så meget nødigt, at banken skulle havne i Finansiel Stabilitet, siger han til FinansWatch.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere