FinansWatch

Bankforsker om Spar Nord-udbytte: "Selvfølgelig melder Spar Nord sig ikke ud af et konsolideringsræs"

At Spar Nord har valgt at udbetale udbytte til sine aktionærer, for penge, der var reserveret til mulige virksomhedsopkøb, betyder ikke, at banken er ude af kampen om Handelsbanken, mener bankforsker.

Medierne skal passe på med at kåre Jyske Banks Anders Dam som vinder af Handelsbanken alt for hurtigt, for Spar Nord er stadig med i ræset om at købe den danske del af den svenske bank, selvom banken har valgt at udbetale udbytte - penge, der ellers var tilbageholdt til virksomhedsopkøb. Det mener bankforsker og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, Lars Krull.

”Selvfølgelig melder Spar Nord sig ikke ud af et konsolideringsræs. Det er det en alt for stor og vigtig bank til. De skal bare ikke bruge de her penge til det. Og det er jo småpenge, de udbetaler her. Nej, jeg tror, det handler om at holde aktionærerne glade,” siger Lars Krull.

”Jeg tror, at det her handler om at sikre sig så gode muligheder på kapitalmarkedet som muligt. Det at udbetale udbytte og sætte aktietilbagekøb i gang, er jo ikke en dårlig ting. Jeg tror ikke, de har meldt sig ud af noget som helst,” tilføjer han.

Kontrast til formands svar

Ifølge Lars Krull har banken blot fået et bedre overblik, siden årsregnskabet for 2021, og man har fundet ud af, at det ikke er nødvendigt at være så forsigtig. Banken har med andre ord råd til udbyttet, også hvis der skulle blive brug for pengene til et opkøb, mener han.

Den vurdering står lidt i kontrast til det svar, som formanden for Spar Nord Fonden - der er Spar Nords største aktionær - leverede da han af FinansWatch direkte blev adspurgt, om udbyttebetalingen betyder, at opkøbet af Handelsbanken nu er aflyst.

”Det ved jeg ikke, om man kan sige: Banken vurderer jo, at der ikke længere er behov for at tilbageholde udbytte i forhold til det. Så det kan man tolke i den retning,” sagde formand Michael Dahl fredag formiddag.

Men Lars Krull tolker det ikke som, at Spar Nord melder sig ud af Handelsbanken-kampen.

”Hvis de havde skrevet ’bestyrelsen ved nu, at vi ikke længere skal købe nogen virksomhed, og derfor udbetaler vi’, men det står der ikke. Banken er jo forholdsvist velindtjenende og har i virkeligheden tjent de penge, der skal udbetales i udbytte mange gange i år. De vurderer, at de godt kan løfte det selv,” siger Lars Krull.

Man skal derfor ikke være for hurtig med at kåre Jyske Bank som vinderen af Handelsbanken, mener han.

”Min vurdering sådan bredt set er, at Spar Nord vælger at udbetale udbytte for at stå rigtig godt med deres aktionærer. For skulle de få brug for at udstede nogle aktier, er det meget nemmere at gå til en aktionærbase, der er well-kept. Vi skal ikke lægge for meget i det her - andet end at der kommer nogle penge tilbage,” siger han.

Desuden minder han også om, at der er flere spillere, som stadig er med i opløbet.

”Vi aner heller ikke, om Nykredit faktisk ender med at købe hele forretningen, og så splitter det op og giver det til de andre - fuldt finansieret,” siger han.

Han erkender dog, at han selv qua hans oprindelse fra Aalborg er noget biased.

”Jeg plejer jo at sige, at jeg er et rigtigt dårligt sandhedsvidne på den front. Jeg er jo fra Aalborg. Jeg hepper på Spar Nord, men jeg har altid syntes, at det er Nykredit, der skal gøre det selv,” siger han.

Handelsbanken afviser at svare på om køberen er fundet

Spar Nords største ejer sidder med ”bittersød fornemmelse” trods millionudbytte

Jyske Bank får hug på aktiemarkedet: ”Der spekuleres i en kapitalforhøjelse til køb af Handelsbanken”

Spar Nord udbetaler udbytte og aflyser opkøbsplaner

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs