Bankdirektør frygter ikke ny nedlukning - der er ikke råd

Selvom smittetallet er for opadgående, frygter topchef Lasse Nyby fra Spar Nord ikke en ny nedlukning af samfundet.
Foto: Jan Dagø/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Jan Dagø/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

2020 - og i særlig grad første kvartal - har været tungt præget af coronavirus og den omfattende nedlukning, som virusudbruddet skabte.

Men selv om smittetallene igen vokser mange steder - Danmark inklusive - frygter Spar Nord ikke nogen ny nedlukning, der kan gøre ondt på de finansielle resultater endnu en gang.

"Jeg tror ikke på, at vi får en ny nedlukning, for det er der simpelt hen ikke råd til. Så må man finde på noget andet - en anden måde at håndtere det på," siger Lasse Nyby, der er administrerende direktør hos Spar Nord, til Ritzau Finans efter torsdagens regnskab for andet kvartal fra banken.

"Vi kan få nogle regionale situationer, som man oplever det i Aarhus og Silkeborg lige nu, men jeg tror ikke på en national nedlukning igen," fortsætter han.

Hos bankerne gjorde coronakrisen særligt ondt på nedskrivningskontoen, og det har også været tilfældet hos Spar Nord, der i første halvår har hensat 234 mio. kr. til nedskrivninger mod sølle 1 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.

I andet kvartal isoleret set var tallet 59 mio. kr. mod en tilbageførsel på 9 mio. kr. i den tilsvarende periode af 2019.

Spar Nord-chef glæder sig til en hverdag uden offentlig konkurrence på udlånet

Spar Nord brugte foråret på at skære til

Kursreguleringer hiver Spar Nords resultat markant op i andet kvartal  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også