FinansWatch

Spar Nord-direktør blev hjulpet af stærke finansielle markeder og et godt boligmarked

Den nordjyske bank kom bedre ud af andet halvår, og ligesom en række af kollegerne er banken blevet positivt påvirket af det travle boligmarked.

Foto: Jan Dagø/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Spar Nord kom samlet set hæderligt ud af andet kvartal og første halvår, som var tungt påvirket af coronakrisen.

Og det skyldes blandt andet, at meget af det, der blev tabt på gyngerne i første kvartal, blev hentet igen på karrusellerne i andet kvartal.

Udbruddet af coronavirus sendte nemlig i den første del af året de finansielle markeder på en kraftig deroute, men siden er særligt aktiemarkederne på globalt plan stukket helt af og har sat flere rekorder.

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg i april gerne ville have solgt andet kvartal for det, vi nu har realiseret," siger Lasse Nyby, der er administrerende direktør hos Spar Nord, til Ritzau Finans efter torsdag morgens regnskab.

"De finansielle markeder har rettet sig, så de klø, som vi fik der i første kvartal, nu har rettet sig til en pæn gevinst. Og så har aktivitetsniveauet på kundesiden været ret god. Folk handler jo nærmest huse og sommerhuse som aldrig før," fortsætter han.

Spar Nord havde i andet kvartal nettorenteindtægter på 408 mio. kr. mod 397 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.

Gebyrindtægterne faldt samtidig kun marginalt til 296 mio. kr. fra 304 mio. kr. i andet kvartal 2019. Og det sker, selv om 2019 var rigtig godt på gebyrsiden hos de fleste banker grundet et meget højt niveau af konverteringer af boliglån.

"At vores nettogebyrer ender stort set uændret havde jeg ikke regnet med. Det er et resultat af den faktisk høje aktivitet på boligsiden, og så er faldet i gebyrer simpelt hen ikke blevet så stort, som vi havde regnet med," siger Lasse Nyby.

"Kunderne har også handlet mere med værdipapirer grundet de meget store udsving på de finansielle markeder," uddyber direktøren.

Spar Nord-chef glæder sig til en hverdag uden offentlig konkurrence på udlånet

Spar Nord brugte foråret på at skære til

Kursreguleringer hiver Spar Nords resultat markant op i andet kvartal

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere