FinansWatch

Nyby: Bankers fusion giver mulighed for flere lokale kunder

Spar Nord ser muligheder i, at Ringkjøbing Landbobank har opkøbt Nordjyske Bank. Fremover kommer Nordjyskes hovedsæde til at ligge i Ringkøbing.

Foto: PR

Administrerende direktør i Spar Nord, Lasse Nyby, peger på, at konkurrencesituationen er hård, og at salget af Nordjyske Bank på den korte bane ikke ændrer på konkurrencesituationen, men at der er muligheder på den lange bane.

"Det vi tror sker på sigt, det er, at den opfattelse kunderne har haft af Nordjyske som lokalforankret, den vil nok forsvinde med tiden, fordi de finder ud af, at beslutningerne bliver truffet i Ringkøbing. Så det mener jeg på sigt godt kunne blive positivt for os," siger administrerende direktør i Spar Nord, Lasse Nyby, til Ritzau Finans.

Han forklarer endvidere, at der stadig vil være meget arbejde, der skal gøres, hvis man vil vinde kunderne over. Han mener dog, at de står i en bedre position over for de lokale efter Ringkjøbing Landbobanks opkøb.

"Det må tiden vise. Erfaringen viser, at selvom man skifter skiltet på banken, hvis medarbejderne er de samme, så kommer kunderne ikke over til os af sig selv, så skal man arbejde for det. Men det er klart, vil man gerne have et lokalt pengeinstitut, så vil vi nok få en styrke der i forhold til Nordjyske."

Ringkjøbing Landbobank fusionerede med Nordjyske tilbage i starten af juni, hvor de sidste godkendelser fra Finanstilsynet kom igennem. Administrerende direktør i banken John Fisker har tidligere udtalt til Ritzau Finans, at han ikke er bekymret for, at fusionen vil gå ud over nærheden til kunderne.

Spar Nord-chef: Behov for at diskutere nye ejerformer i landbruget

Spar Nord løfter bundlinjen med 24 pct.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere