FinansWatch

Spar Nord hæver renten til handicappede

Heftig kritik i dagens aviser af, at en række banker giver handicappede kunder dårligere renter og vilkår end andre kunder, får nu Spar Nord Bank til at rette ind, oplyser DR Nyheder.

Fremover vil bankens handicappede kunder med såkaldte forvaltningskonti få samme renteforhold som andre kunder.

Konkret betyder det, at de handicappede får mulighed for at oprette højrentekonti med renter op til 2,6 procent mod de højst 0,5 procent, de kan få i dag.

Spar Nord Banks pressechef Leif Lind siger til DR Nyheder, at den hidtidige praksis skyldes bestemmelser i lov om værgemål, som de handicappes konti hører under.

Loven siger, at den handicappedes værge skal kunne flytte pengene i løbet af tre måneder. Vil man have en højrentekonto i Spar Nord, skal man binde sine penge i mindst ét år.

Men det vil banken altså nu kompensere fra, så de handicappede får samme opsparingsmuligheder som bankens andre kunder.

(Ritzau Finans)

Banker giver lavere renter til handikappede

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs