FinansWatch

Ringkjøbing Landobank-chef om opjustering: Rekordmange muligheder for at gøre noget godt for kunderne

Der har været høj aktivitet på både bolighandler og lånekonverteringer, fortæller adm. direktør John Fisker ovenpå opjustering i Ringkjøbing Landobank.

Foto: Morten Plesner Mathiasen

Der er godt gang i forretningen hos Ringkjøbing Landbobank, der sent torsdag opjusterede sine forventninger til hele 2019. Bankens administrerende direktør, John Fisker, forklarer, at banken bliver begunstiget af et lavt rentemiljø, der får kunderne til at konvertere deres boliglån.

"Al den aktivitet med bolighandler og konverteringsaktiviteter, og hvad vi nu ellers havde inden for boligområdet igennem hele 2018, lige så meget har vi kørt igennem i tredje kvartal 2019," siger direktøren.

"Der har været rekordmange muligheder for at gøre noget godt for vores kunder, og det lagde vi os i selen for i første halvår, hvor vi troede det toppede. Der må vi så bare sige, at tredje kvartal er blevet endnu større for os end andet kvartal," siger John Fisker.

Topchefen forklarer, at det lave rentemiljø giver stor konverteringsaktivitet i hele Danmark, og han vurderer samtidig, at fjerde kvartal 2019 ikke vil toppe det tredje men hæfter sig dog ved, at det vil være over "normalen", hvorfor han også er sikker på bankens nye forventninger.

Banken opjusterede torsdag sine forventninger til hele 2019, hvor der nu sigtes efter et basisresultat på 1125-1225 mio. kr. og et resultat før skat på 1125-1275 mio. kr.

Tidligere ventede banken henholdsvis 950-1150 mio. kr. og 900-1200 mio. kr. på de to poster.

Banken begrundede opjusteringen med en øget konverteringsgrad, men også med en kundetilgang der ifølge banken er forsat fra første halvår 2019 ind i tredje kvartal.

John Fisker fortæller, at banken vægter kunderne i tyngde og bidrag og peger på, at pæne stigninger i udlån er en god indikator for kundetilgangen i kvartalet.

"Langt hen ad vejen så er det udlån, der trækker - og til dels depotværdier. Udlån ser ud til at ligge oppe med 7-8 pct. i forhold til samme periode sidste år," siger han.

Tilbage i august gav direktør i Ringkjøbing Landbobank Jørn Nielsen over for Børsen udtryk for, at banken var i overvejelsesfasen omkring indførelsen af negative renter for privatkunder, og selv om John Fisker ikke vil kommentere detaljerne, så forventer han, at beslutningen træffes snart.

"Vi er i gang, med de sidste overvejelser om hvordan vi får teknikken til at spille sammen omkring indføring af negative rente på udvalgte privatlån. Jeg vil tro, at vi får en afklaring på det i den her måned," siger topchef John Fisker.

Teknik kan mudre indførslen af negative renter til privatkunder i bankerne

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere