FinansWatch

Kursmål på Landbobanken sænkes

Dagen efter et regnskab med fremgang bliver kursmålet sænker på Ringkjøbing Landbobank.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Danske Bank skruer en smule ned for optimismen omkring aktien i Ringkjøbing Landbobank.

Anbefalingen sænkes således til "hold" fra "køb", mens kursmålet skrues ned til 460 kr. fra 500 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

Ringkjøbing Landbobank falder med 4,1 pct. til 410 kr. i torsdagens handel. Det følger efter et dyk på 3,9 pct. onsdag efter et ellers pænt regnskab for andet kvartal, der pegede på, at banken er et godt stykke over halvvejs med at indfri sine finansielle mål for hele året.

Således præsterede banken fra Vestjylland et basisresultat på 593,9 mio. kr. i første halvår, og for hele året er forventningen at nå toppen af intervallet 950-1150 mio. kr.

Resultatet før skat blev i første halvår 619,3 mio. kr., mens der for hele året ventes et resultat i toppen af niveauet 900-1200 mio. kr.

Aktien er dog også stadig steget med godt 20 pct. i år.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere