FinansWatch

Regnskab: Nordjyske fastholder forventninger

Nordjyske Banks nye topledelse sender i dag deres første halvårsregnskab på gaden, der viser kraftigt faldende kursreguleringer, mens niveauet for rente- og gebyr-indtægterne fastholdes i forhold til 2010. (Opdateret)

Claus Andersen og Mikael Jakobsen er de nye førerhunde i Frederikshavn, hvor de har overtaget stafetten efter Jens Ole Jensen.

I dag har de sendt bankens halvårsregnskab på gaden, hvor banken fastholder de tidligere udmeldte forventninger om en basisindtjening på årsniveau på 175-200 mio. kr. før nedskrivninger på udlån og kursregulering af børsnoterede værdipapirer.

Banken kan fremvise et halvårsresultat på 34 mio. kr. før skat, mod 76 mio. kr. i første halvår 2010.

Banken fastholder niveauet for netto rente- og gebyrindtægter, der lander på 228 mio kr., mod 229 mio. kr. i 1. halvår af 2010.

Bankens nedskrivninger på dårlige lån falder fra 52 mio. kr. i første halvår af 2010 til 42 mio. kr. i første halvår af 2011.

På trods af et kurstab på noterede værdipapirer på 4 mio. kr. mod en gevinst på 7 mio. kr. i 1. halvår af 2010 er ledelsen tilfreds.

"Set i lyset af, at resultatet er belastet af en udgift på 22 mio. kr. til Indskydergarantifonden, som følge af konkurser inden for sektoren (Amagerbanken og Fjordbank Mors), anser bankens ledelse resultatet for tilfredsstillende," står der i regnskabet.

Mere fra FinansWatch

LB Forsikring: Prisstigning på Tesla var en fejl

Det er sværere at værdisætte Teslaer, og trods ambitioner om billigere forsikringer på grønne elbiler, har LB Forsikring hævet priserne på større elbiler. Men prisstigningen var en fejl, erkender selskabet.

Sampension udpeger ESG-chef

Et større fokus på ansvarlige investeringer får Sampension til at udpege en ESG-chef. Han kommer fra en intern stilling i huset, hvor han indtil nu har været Chief Legal Officer.

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs