FinansWatch

Nordea: Svensk finanstilsyn ser ikke Nordeas risikoprofil ændret

Det svenske finanstilsyn mener, at det er nødvendigt at finde en løsning med Den Europæiske Centralbank for, hvordan Nordeas kapitalbuffer skal være fremadrettet efter flytningen til Finland.

Den svenske storbank Nordea har besluttet at flytte sit hovedkontor fra Stockholm til Helsinki i Finland. Det får nu det svenske finanstilsyn til at pege på, at det er nødvendigt at finde frem til en løsning for, hvordan Nordeas kapitalbuffer skal være fremadrettet.

Det siger Erik Thedeen, der er chef for Finansinspektionen, ifølge Bloomberg News. Han påpeger også, at Nordeas risikoprofil vil være den samme trods flytningen.

Derfor opfordrer han nu myndighederne til at få en snak med Den Europæiske Centralbank, i forlængelse af at Nordea har besluttet at flytte fra Sverige.

"Når vi går ind i diskussionen med de andre nordiske myndigheder - og i særdeleshed ECB, som vil være overmyndigheden - vil udgangspunktet være, at Nordeas sikkerhedsnet skal være det samme fremadrettet," siger Erik Thedeen i forbindelse med "Finansdagen 2017", der bliver afholdt i Stockholm.

Erik Thedeen siger også, at Nordeas filialstruktur i den nordiske region rejser spørgsmål - blandet andet om Nordea som Sifi-bank (systemisk vigtige institutioner).

Chefen for det svenske finanstilsyn tilføjer, at det endnu er for tidligt at sige, hvad der helt konkret vil ske med det svenske kapitalberedskab for nødlidende banker i Sverige som konsekvens af Nordeas flytning:

"Men vi kommer til at se ændringer," siger han.

Erik Thedeen har tidligere sagt, at Finansinspektionen vil arbejde mod, at kapitalkravene forbliver hårde trods bankens flytning, da han stadig anser banken som systemisk vigtig i Sverige, selv om det i fremtiden kun bliver filialer, der ligger på svensk jord.

Det er ECB, der skal være Nordeas vagthund, når banken flytter til Finland, da finnerne er medlem af EU's bankunion.

Nordea risikerer hårde kapitalkrav i Sverige trods flytning

Nordea-topchef smækker med døren over for Sverige

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere