FinansWatch

Nordea-CEO: Vi kommer ind i EU's bankunion

Nordeas beslutning om at flytte hovedkontoret til Helsinki i Finland fra Stockholm betyder, at den skandinaviske bank kommer til at flytte ind i EU's Bankunion.

Casper von Koskull, administrerende direktør i Nordea Foto: Jens Henrik Daugaard

Bankunionen omfatter alle bankerne i eurolandene samt bankerne i de øvrige EU-lande, som vælger at deltage - og her har Danmark ikke taget endelig stilling til, om man ønsker at være en del af unionen.

"Vi flytter ind i Bankunionen i EU, og det betyder, at vi kommer til at være sammen med de andre store europæiske spillere," siger Casper von Koskull, administrerende direktør i Nordea, på en pressekonference torsdag morgen afholdt i Helsinki.

"Vi kommer til at være i et hårdt regulatorisk regime - og det er godt for banken, for vi kommer ind i en meget større klub med vores kolleger. Og vi kommer ind i et miljø, hvor vi kan operere som en stor nordisk bank," siger topchefen.

"Det er det bedste for vores kunder, vores ansatte og vores aktionærer," understreger Casper von Koskull.

At flaskehalsen kom til at pege på Finland skyldes også, at det finske er et af bankens store markeder, påpeger direktøren. Flytningen kommer ikke til at betyde noget for kunderne - uanset hvor de bor, understreger han.

"Jeg vil igen understrege, at vores forpligtigelser over for de lande, vi er i, er uændret," understreger Casper von Koskull.

Flytningen af hovedsædet er en større opgave - og det kommer til at tage et års tid, inden alt er på plads.

"Jeg forventer, at flytningen er sket til oktober næste år," siger Nordea-chefen.

Ifølge Casper von Koskull kommer den nye finske base kun til at betyde noget for ganske få af bankens ansatte - og aktionærerne vil heller ikke mærke ændringer:

"Vi kommer ikke til at ændre udbyttepolitik. Men det her er den bedste måde, hvorpå vi kan udvikle banken," siger han.

Forsiden lige nu

Køber af krisebank tager en for holdet: Vi gør det for den danske banksektor

Det ville have haft konsekvenser for hele banksektoren, hvis ikke den fortabte situation i Østjydsk Bank var blevet løst, mener direktøren i Sparekassen Vendsyssel, der nu overtager både filialer og kriseramte kunder. Vi så meget nødigt, at banken skulle havne i Finansiel Stabilitet, siger han til FinansWatch.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere