FinansWatch

Svensk minister åbner dør på klem om Nordeas hovedkvarter

Den svenske regering er i dialog med svenske banker efter kritik af ny afgift.

Foto: /ritzau//Rune Aarestrup Pedersen

Sveriges minister for de finansielle markeder, Per Bolund, oplyser, at hans ministerium er i dialog med de svenske banker efter kritikken af en ny afgift for banker, som har fået Nordea til at true med at flytte hovedkvarter fra Sverige.

Det skriver Bloomberg News.

Han pointerer, at forslaget om den nye afgift er sendt ud til flere interessenter som et led i en høring, og at planerne absolut kan blive ændret på baggrund af de tilbagemeldinger, regeringen har fået.

"Det er selvfølgelig en giv-og-tag-situation," siger han og tilføjer:

"Vi lytter."

Han pointerede dog også, at det er hans indtryk, at også bankerne lytter.

De svenske konkurrencemyndigheder har også påpeget, at en øget afgift vil give byrder til svenske banker, som udenlandske konkurrenter ikke har og derved forvride konkurrencen.

Nordeas topchef og formand har sagt, at banken kigger på at flytte hovedkvarteret til et andet land, hvis den nye afgift bliver vedtaget. Et land i Skandinavien ville være mest sandsynligt, har topchef Casper von Koskull tidligere sagt.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs