FinansWatch

Nordea-topchef: Vil hurtigst muligt tage beslutning om hovedkontor

Det er endnu ikke afklaret, om Nordea vil gøre alvor af truslerne om at flytte ud af Sverige for at slippe for en varslet afgiftsstigning. "Jeg ønsker ikke, at have det uafklaret alt for længe," siger bankens direktør, Casper von Koskull, ifølge Bloomberg.

Casper von Koskull | Foto: Jens Henrik Daugaard

Nordea har ved flere lejligheder truet med at flytte hovedkontoret ud af Sverige som følge af udsigten til øgede skatter og afgifter, og bankens topchef, Casper von Koskull, siger tirsdag, at det ikke er en beslutning, som skal hænge i luften alt for længe.

"Vi arbejder på det. Så hurtigt vi kan. Jeg ønsker ikke, at have det uafklaret alt for længe," siger von Koskull i et interview ved en konference i Oslo tirsdag ifølge Bloomberg News.

Konkret har den svenske regering foreslået en stigning i afgiften til den såkaldte resolutionsreserve, hvilket altså får Nordea til at true med at flytte hovedkvarter for tredje gang på bare to år, da det kan betyde milliardudgifter for banken.

"Bare resolutionsafgiften gør, at vi ikke kan sige, at vi har samme spilleregler i Sverige som i resten af Europa. Det gør, at vi naturligvis må overvåge og undersøge, hvad der findes af alternativer," sagde Casper von Koskull for nylig til den svenske avis Dagens Industri.

Danmark og København kan være et oplagte bud for Nordea, hvis en flytning bliver en realitet. Det har Lars Krull, der er bankekspert og seniorrådgiver på Aalborg Universitet, vurderet over for Børsen. Danmark har således en attraktiv selskabsskat og en dæmpet lønsumsafgift, hvilket ud over en god geografisk position kan spille afgørende ind.

/ritzau/FINANS

Mere fra FinansWatch

Instabank sagsøger Lunar efter droppet opkøb

Afblæsningen af Lunars opkøb af norske Instabank står nu til at udløse et søgsmål mod den danske fintechbank. ”Vi regner med, at næsten alle aktionærer vil være med,” siger adm. direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs