FinansWatch

Nordea efter provisionsforbud: Vi kommer ikke til at sætte priserne ned

Det kommende provisionsforbud kommer ikke til at betyde lavere priser for Nordeas kunder, lyder det fra bankens chef for opsparing. Danske Bank arbejder forsat på de sidste justeringer af sine porteføljeplejeordninger, forud for at forbuddet træder i kraft. Det skriver Finans.

Anne Buchardt, chef for opsparing og pension hos Nordea.

Kunder hos Nordea kommer ikke til at slippe billigere, selv om der fra 1. juli kommer et forbud mod formidlingsprovision i de populære porteføljeplejeprodukter. Det skriver Finans.

"Som udgangspunkt ændrer vi ikke betalingen for vores rådgivning og de ydelser, der knytter sig til porteføljeplejeprodukterne, som følge af forbuddet mod formidlingsprovision i Mifid II (EU-direktivet bag de nye regler, red). Men fremadrettet vil den blive opkrævet direkte hos kunden og ikke via produktet," siger Nordeas chef for opsparing og pension, Anne Buchardt.

Hos Danske Bank er det fortsat uvist om banken vil gøre det samme eller reducere prisen, og ifølge direktør for kundeløsninger, Sune Worm Mortensen, kommer der ændringer, men man ser forsat på de sidste detaljer.

De nye regler, der er en del det kommende Mifid II-kompleks, har til formål at rydde ud i uigennemsigtige gebyrer og eliminere interessekonflikterne mellem bankerne og deres tæt knyttede investeringsforeninger. Det betyder, at Nordea ikke længere må modtage formidlingsprovision fra Nordea Invest, når banken placerer kundens penge i investeringsforeningen. I stedet kan bankerne vælger at hente indtjeningen ved at sende kunden en regning.

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere