FinansWatch

Nordea får tilsynsbøde på 200.000 kroner

Nordeas investeringsforening Nordea Funds skal betale en tilsynsbøde på 200.000 kr. for ikke at oplyse om ændringer i en aktieposition.

Foto: Christensen Klavs Bo

Flagregler er vigtige. Ikke kun på fredag, hvor flagreglerne siger at man skal flage på halv stang fra solopgang til solnedgang.

Men flagreglerne er også vigtige, hvis man passerer fastlagte intervaller for ejerskab i aktieselskaber. Det burde Nordea, som Nordens største bank, vide. Men da der blev flyttet rundt i nogle aktier i selskabet Africa Oil Corporation, gik der kludder i flagningsreglerne.

Den 29. maj sidste år gennemførte oliefirmaet, der har hjemsted i Canada men er børsnoteret i Stockholm, et nysalg af aktier. Det var Nordeas investeringsforening, Nordea Funds Oy, ikke specielt interesseret i at støtte, og som konsekvens kom Nordeas ejerandel under fem pct., da de nye aktier blev registreret.

Men det fortalte man først til det svenske finanstilsyn 23. november.

Det har nu kostet Nordea Funds Oy en bøde, eller "afgift", på 250.000 svenske kr., eller 200.000 danske kr.

Det er oven i købet billigt sluppet. For bøden skulle som udgangspunkt være på 1 mio. svenske kr., fordi tilsynsanmeldelsen kom over 40 handelsdage for sent. Men da flagreglerne blev brudt på grund af en aktieudvidelse, og ikke fordi Nordea aktivt havde handlet med aktierne, blev bøden nedsat til en fjerdedel.

Forsiden lige nu

Letland suspenderer korruptionsanklaget centralbankchef

Den korruptionsanklagede lettiske centalbankchef, Ilmārs Rimšēvičs, er blevet suspenderet fra sin post. Der er desuden kaldt en vikar ind til det næste møde i ECB's styrende råd, hvor Rimšēvičs også har en plads.

BRF henter størstedelen af lån til private som bankboliglån

Boligejerne i Jyske Bank-koncernen vælger i langt højere grad bankboliglån end de traditionelle realkreditlån, fortæller BRF Kredits adm. direktør Carsten Tirsbæk Madsen. Fremadrettet ventes udlånsvæksten at aftage, dog med fortsat størst vækst i belåning af ejerboliger - også selvom der ikke kan hentes flere lån i Totalkredit.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Finansjob

Se flere

Se flere