FinansWatch

Nordea-ledelse lodret uenige om afdragsfrihed på boliglån

Nordeas topchef, Christian Clausen, er tilsyneladende lodret uenig med direktøren for Nordea i Danmark, Peter Lybecker, når det handler om hvorvidt boligejerne skal have adgang til afdragsfrie lån eller ej. Christian Clausen går ind for tvungne afdrag i Sverige, mens Peter Lybecker blankt afviser begrænsning på afdragsfriheden i Danmark.

I et stort anlagt interview med den svenske erhvervsavis Dagens Industri den 18. juli  med overskriften: "Han vil se flere afdrage - Nordeas adm. direktør hilser nye regler for boliglån velkommen" gjorde Nordeas topchef, Christian Clausen, det helt klart, at han går ind for at boligejere løbende skal betale afdrag på deres realkreditgæld.

Clausen: Der er brug for afdragskultur

”Vi skal tilbage til en afdragskultur i Sverige, for at låne penge uden at have en plan for at betale dem tilbage er ikke godt,” sagde Christian Clausen, som ifølge Dagens Industri gerne vil stimulere bankens kunder til større afdrag.

”Præcis hvordan afdragskulturen skal ændres ved jeg ikke. Men jeg kan for eksempel godt lide modeller med annuitetslån, hvor man betaler den samme ydelse hver måned,” sagde Christian Clausen til avisen, og han fortsatte:

”Du får en vis ydelse, du skal betale hver måned og 30 år senere er lånet væk. Det er enkelt at forstå, og de er intet hokus-pokus. Jeg er vokset op med den model i Danmark og den fungerer godt."

Lybecker: Helt godnat at droppe afdragsfrie lån

Christian Clausens udmeldinger til Dagens Industri om afdrag på svenske boliglån står i skærene kontrast til, hvad Nordeas førstemand i Danmark fortalte i et stort opsat interview med Jyllands-Posten den 9. august vedrørende danskernes adgang til afdragsfrie lån:

"Det er helt godnat, hvis man eksempelvis ønsker at spole danskernes adgang til afdragsfrie lån helt tilbage. Helt godnat. Udgangspunktet bør altid være den enkelte kundes behov, og især unge mennesker kan i en periode have behov for et afdragsfrit lån for at komme af med dyrere gæld først. Det er bedst for kunden og dermed også samfundsøkonomien som helhed," sagde Peter Lybecker, der er chef for Nordea Bank Danmark og Nordea Kredit.

"Det er jo helt godnat, hvis man ønsker at spole danskernes afdragsfrie lån helt tilbage"

Ingen regulering i Danmark, men ok i Sverige

Peter Lybecker understregede i øvrigt også, at han overhovedet ikke så behov for den regulering i form af en tilsynsdiamant, som Finanstilsynet i øjeblikket er i gang med at udarbejde for dansk realkredit.

"Der er ikke behov for regler eller begrænsninger – så enkelt er det. Men nu afventer vi indholdet af tilsynsdiamanten. Jeg antager dog, at jeg ikke falder ned af stolen med hjertestop, når det lander på mit skrivebord," sagde Peter Lybecker til Jyllands-Posten.

Det er i modstrid med hvad Lybeckers chef, Christian Clausen, har gjort i Sverige. Den svenske bankforening, hvor Christian Clausen har siddet i bestyrelsen siden 2010, har i foråret "anbefalet" medlemmerne, at alle lån på mere end 70 pct. af en ejendoms værdi bliver afdraget over højst ti år.

Det er en stramning i forhold til en tidligere anbefaling, der følges af alle svenske banker, om, at der skulle afdrages på lån der lå ud over 75 pct. af en ejendoms værdi.

Sammenlignelige realkreditsystemer

Christian Clausens udtalelser gælder naturligvis boliglån i Sverige, mens Peter Lybecker forholder sig til danske boliglån. De to realkreditsystemer, og udfordringerne vedrørende afdragsfrihed, er dog sammenlignelige.

Den primære forskel består i, at der i Sverige er bred politisk opbakning til at begrænse afdragsfriheden, mens det tilsvarende ikke er tilfældet i Danmark, hvor Nationalbankdirektør Lars Rohde har været mere isoleret i sin kritik af afdragsfriheden end den svenske kollega Stefan Ingves.

Traditionelt har man i Danmark haft 30-årige annuitetslån. Det betyder, at bruttoydelsen er den samme i hele lånets løbetid, mens afdraget jævnt stiger, i takt med at lånets restværdi falder på grund af afdragene.

I Sverige har man tradition for at lave en langt længere afdragsprofil på realkreditlån. Løbetider på 50 til 60 år er normen, og der har været eksempler på lån med løbetider på op mod 200 år.

Historisk lavere afdrag i Sverige

Derfor har svenskerne historisk set betalt langt mindre i afdrag på deres boliggæld end danskerne har. Men det har indførelsen af afdragsfriheden i Danmark i 2003 vendt op og ned på.

I Danmark udstedes ikke almindelige realkreditlån med løbetider længere end 30 år, og en eventuel afdragsfri periode er på ti år.

Men såfremt et eksisterende afdragsfrit lån kan refinansieres inden for lånegrænsen på 80 pct. for boliger og 60 pct. for erhverv og fritidsboliger, så er der intet til hinder for hvert tiende år at optage et nyt 30-årigt lån med ti års afdragsfrihed, og dermed i praksis helt undgå at afdrage på lånet.

Den svenske Riksbank, der lige som den Internationale Valutafond, Sveriges Finanstilsyn og den svenske regering er alvorligt bekymret for de manglende afdrag på boliglånene i Sverige.

Tal fra Riksbanken viser, at 40 pct. af de svenske boliglån er uden afdrag. Til sammenligning var der ved udgangen af juni afdragsfrie lån bolig- og fritidshuslån i Danmark for 813,1 milliarder kr., eller 56,3 pct. af de samlede realkreditlån, ifølge tal fra Realkreditforeningen og Realkreditrådet.

For den del af realkreditlånene der ikke er afdragsfrie, betaler danskerne dog stadig mere i afdrag end i Sverige, på grund af den kortere løbetid på realkreditlånene i Danmark.

Omvendt, så er danskerne langt mere forgældede end svenskerne er. Ifølge de seneste tal fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, så lå de svenske husholdningers gældsætning i 2010 i den høje ende blandt OECD-landene, med en samlet gæld på 168,4 pct. af den disponible bruttoindkomst. Men Danmark var suverænt i top, med en gennemsnitlig privat gæld på 309,5 pct. af den disponible bruttoindkomst.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs